SuperBrugsen med stærk lokal forankring
Kenneth Beenfeldt der har været brugsuddeler i Dianalund siden 1 november 2015, tror på at det er vigtigt SuperBrugsen markere sig lokalt. Dette gør han og butikken blandt andet ved at støtte  DTH banko med præmier, levere varer til lokalt bosted. Ligeledes afholdes der aftener med vinsmagning. Senest har man valgt at støtte Lions-tiltaget med at donerer et fast beløb til hver madkurv til værdigt trængende i en kold juletid.
Læs også: Læg en ekstra varer i din kurv
De endelige tegninger til hvordan den nye butik kommer til at se ud har de ikke set endnu. Men ikke desto mindre er der selvfølgelig stadig glæde og forventning. Coop har givet endeligt tilsagn om at investere 17 millioner kroner i en flytning og ombygning af SuperBrugsen. Det er ikke kun fordi butikken skal udvides og dermed give bedre plads til varer og den handlende. Der vil også blive kortere til parkeringspladsen, og mulighed for et mere åbent område foran butikken.
Coop ejet vs. selvstændig brugsforening
En brugs kan være ejet af en selvstændig brugsforening, hvor bestyrelsen for den pågældende forening har det overordnede økonomiske ansvar. Dermed har man langt mere selvbestemmelse i forhold til investeringer, hvis der er penge på kistebunden. Hvis brugsen er Coop ejet, som det er tilfældet med SuperBrugsen i Dianalund, skal alle investeringer godkendes centralt af Coop Danmark og bestyrelsen har intet økonomisk ansvar. Bestyrelsen har stadig et ansvar for at gøre butikken så attraktiv som muligt, særligt i forhold til lokalområdet.
I tilfældet her hvor det handlede om at få udvidet butikken, blev der brugt mange kræfter fra bestyrelsens side på at lave beregninger der viste hvorfor det er god ide at udvide, og være vedholdende i forhold til opfølgning på indsendt materiale.
Coop har været afvendtende i forhold til at se om Dianalund var en by i udvikling eller afvikling, men byen har gennem den økonomiske krise siden 2008, kun vist tegn på fremgang, idet befolkningstallet er øget her i modsætning til mange andre byer af samme størrelse eller mindre.
Historisk var Brugsen ikke velkommen
Hvis man kigger tilbage på hvordan Brugsen startede sit liv i Dianalund, blev den ikke taget imod med åbne arme. Derimod var der en del skepsis overfor at netop Brugsen skulle komme. Man havde jo allerede en velfungerende købmand på torvet. Men årene gik og i dag kan man vel næppe forestille sig Dianalund Centret uden SuperBrugsen.
Fremtiden ser lys ud
Efter den gode melding om udvidelsen, ser Kenneth gerne at der gøres lidt mere for at flere butikker i Centret holder søndagsåbent en gang eller to om måneden. Han kan se øget indtjening på sine regnskaber ved søndagsåbent, og hvis flere butikker holder åbent samtidig, giver det som bekendt en afsmittende effekt. Der blev også luftet tanken om facadeændring, således SuperBrugsens bomærke blev mere synligt. Kenneth er iøvrigt samtidig med i den helhedsplangruppe der arbejder for at skabe en større sammenhæng mellem borgerhuset og centret.