Nu er det sikkert og vist – SuperBrugsen flytter og udvider
Meddelelse fra Flemming Møller Hansen, Udviklingschef, Coop Danmark A/S:
Vi kan med glæde meddele at vejen for en ny SuperBrugsen i Dianalund er banet. Coops direktion og Coops bestyrelse har netop godkendt, at investere i en ny SuperBrugsen.
Helt konkret flytter SuperBrugsen ned i Fakta gl. lokaler, som i samme moment bliver udvidet. Den nye butiks samlede areal udgør knap 1600 m2. I skrivende stund er det planlagt, at den nye butik åbner i efteråret 2018.
Den gamle brugs holder åbent
SuperBrugsen gl. butik er solgt til Innovater A/S, som skal bruge butikken til bl.a at udvide Nettos lokaler. Den eksisterende SuperBrugsen vil have åbent næsten frem til åbning af den nye.