P4 sendte live fra Holberghallen i Dianalund
Dianalund er igen på medielandkortet, P4 morgen sendte i går hele fire timer fra cafeteriaet i Holberghallen. Her havde de Henrik Henriksen ejer af Henrik Oscar Henriksen ApS inde for at tale hvorfor Dianalund er en skøn by at bo i. I følge Henrik handler det meget om den ånd der er blandt borgerne byen, fordi så mange gerne vil byen. Men det handler også om at forene kræfterne, som det gøres under Dianalund UdviklingsRåd.
Missionshuset i Tersløse
Henrik fik også lejlighed til at fortælle om de fremtidige planer for det nyistandsatte missionshus i Tersløse. Tanken er ikke kun at det skal bruges som forsamlingshus og selskabslokale, men også at der f. eks. kan arrangeres gourmet aftener med anerkendte kokke eller foredrag med spændende personligheder.
Du kan høre indslaget her: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4sjaelland/p4-morgen-2017-01-31-06-05-6#!/01:11:54
Halvfjerdserfarver
Der blev også kommenteret lidt på Holberghallens udseende og stand. Der kunne ifølge radioværterne godt trænge til en pensel med nye farver, og hele cafeteriaområdet bærer præg af at have over 40 år på bagen.
Filadelfia og cannabisoliebehandling
Filadelfia er gået ind i nyt projekt, hvor cannabis-olie (CBD) bliver brugt i behandlingen af børn med særlige former for epilepsi (dravetsyndrom eller lennox gastaut syndrom). Det fortæller Helle Hjalgrim direktør på epilepsihospitalet om i en anden del af morgenudsendelsen. Det bliver benyttet selvom det ikke anbefales af sundhedsstyrelsen, fordi det meget svært at behandle lige netop denne gruppe børn på anden måde. Andre undersøgelser fra udlandet har vist rigtig gode resultater.
Kunstgræsbanen
Til sidst i udsendelsen, fik Thomas Kreutzfeldt mulighed for at fortælle om hvor langt man var nået med indsamlingen til den nye kunstgræsbane, og hvorfor det lige netop er den der er mest brug for. Den kvindelige radiovært forsøgte sig efterfølgende med at skyde på mål mod Thomas.