DIANALUND
Vækst via Viden kick-off Sorø erhverv dianalund

Idérig start for vækstprojekt

Godt et halvt hundrede virksomhedsledere, organisationsrepræsentanter og studerende var samlet onsdag for at skyde Sorø Erhvervs projekt Vækst via Viden i gang. Projektet, som er støttet af Erhvervsministeriet, løber over to år og har til formål at bygge bro mellem de små og mellemstore virksomheder og den højtuddannede arbejdskraft, som kan være nøglen til vækst. Erfaringerne fra projektet skal bredes ud til hele landet.

Og det skortede ikke på gode ideer.

En app til formidling af arbejdsopgaver. Deleordninger eller ressourcekontorer, hvor virksomheder kan deles om den akademiske arbejdskraft. Mere fokus på mulighederne for specialesamarbejder, for blot at nævne nogle.

De mange gode ideer til trods, stod det også klart, at brobygningsopgaven ikke er helt let. Det fremgik tydeligt af såvel paneldebatten som af de spørgsmål og erfaringer, deltagerne bragte på banen. For til trods for de åbenlyse gevinster for såvel de højtuddannede som virksomhederne, er der mange barrierer.

Manglende kendskab til hinandens kompetencer og behov. Manglende overblik over de opgaver, der skal løses. Massiv markedsføring af de store virksomheder over for de studerende, mens de mindre er usynlige. Manglende kendskab til mulighederne ved at bo og arbejde på Vestsjælland. En stærk faglært kultur i mange mindre virksomheder, som kan gøre det svært at se potentialet i at ansætte en akademiker.

Så der er nok at tage fat på for Sorø Erhverv, som nu vil følge op på de mange input fra konferencen.

 

– Det var meget opløftende at opleve det store engagement fra både virksomheder og studerende. Der er en stærk vilje til at nå hinanden, og nu bliver det så vores opgave i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner at udvikle nogle af ideerne, så de bliver konkrete og brugbare, siger erhvervschef Laila Bregner Carlsen fra Sorø Kommune.

Kontakt Sorø Erhverv

Virksomheder, studerende, organisationer eller andre, som er interesserede i at følge med i projekt Vækst via Viden kan kontakte Sorø Erhverv på erhverv@soroe.dk.

 

Foto: Signe Foersom/Sorø Kommune

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRÃ¥d
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed