DIANALUND

Halloweenhave i Niløse

Mikkel Bangsmann havde her til aften valgt at åbne sin have i Niløse for besøgende til hans flotte Halloween udstilling. Han arbejder profesionelt med den slags udstillinger hvor blandt andet Tivoli har kigget forbi for at se hans arbejde.

Uhyggelig havevandring

Vejret var perfekt til en tur i halloweenland, det var overkyet og derfor buldermørkt og så med en let vind, der fik den kunstige røg til at bevæge sig stille afsted. En tur gennem haven starter allerede ved velkomstporten hvor man mødes af tre syngende græskar. På husmuren foregår et silhouet spil med kravlende edderkopper og hylende ulve, samtidig er garageporten brugt som lærred for projektering af flotte mosaik billeder.

Man skulle igennem en form for sluse, for at komme ind til haven, hvor det første der ses er et uhyggeligt gravsted, og selvom det på gravstenene så ud som det var længe siden nogen var døde (1858) var nogen tydeligvis lige blevet begravet der.

Turen igennem haven var en oplevelse af oplyste brønde med springvand, en stor gryde i kog med spruttende væske i, en talende heks og et alter med kranier, dyrehovede og en bog slået op på kryptiske formularer. Også trækronerne var oplyst i flotte uhyggelige farver der var med til at skabe den rette stemning. Det hele var tilsat lyde af tordenvejr, storm og skræmmende tale.

Hele den lille vandring tog ikke meget mere end 10 minutter, men var flot og nænsomt udført og ikke mere skræmmende end at alle kunne være med, hvis de havde en voksen med. Haven var iøvrigt så velbesøgt, at det må være længe siden Niløse, har haft så mange besøgende på en gang.

Kæmpeedderkoppen

Den kæmpestore edderkop der hænger i Dianalund Centret og passer på sine unger er iøvrigt også en af Mikkels dekorationer. Den kan ses frem til den 6. november.

Billede af kæmpe edderkoppen fra Dianalund Centrets Instagramside

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRÃ¥d
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed