Grundlovsdag bliver til Kulturweekend
I 10 år holdt vi i Dianalund nogle forrygende grundlovsfester. Men 11. gang svigtede publikum. Så nu laver vi en Kulturweekend i stedet!
Kulturweekenden løber af stablen 2.-4. juni, Og vi starter med Kulturnatten.
Kulturnatten vil være kendt af de fleste. I år holdes den fredag 2. juni mellem kl. 19 og 22. Alle Kulturinstitutioner i Dianalund vil være med:
- Tersløsegård
- Kirkerne
- Borgerhuset
- Biblioteket
- Lokalarkivet
- Kunstnergården
- Filadelfias Museum
Der vil senere komme meddelelser om, hvad hver enkelt institution vil have af aktiviteter. Dog kan det allerede nu afsløres, at Lokalarkivet vil vise film non-stop i nr 3 i Borgerhuset:
- Karsholte savværk
- Irmas mejeri
- Kongstedlund
- ASA-lift
Samtidig vil Lokalarkivets udstilling om 80’erne være åbent.
Lørdag den 3. juni vil aktiviteterne være koncentreret omkring Borgerhuset. Der vil være klappegrise, gratis mad fra Henrik Slagter, gratis kaffe og sodavand som Alsidige Kvinder står for. Nogle af Borgerhusets medlemmer vil have opstillet boder, der kommer et harmonikaorkester og spiller, spejderne vil lave forskellige aktiviteter. Der kommer også til at ske andre ting, som vil blive afsløret senere. Lokalarkivet vil vise hvilke mange muligheder nettet i dag giver slægtsforskere. Det sidste sker om eftermiddagen.
Søndag den 4. juni vil der være aktiviteter ude i omkring i Dianalund:
- Kulturhistorisk vandring på Filadelfia
- Aktiviteter på Tersløsegård
- Gudstjeneste i Tersløse Kirke
Der kommer andet der senere vil blive afsløret.
Primus Motor og Tovholder på arrangementet er Ib Skovlykke fra Borgerhuset. Ønskes der yderligere oplysninger så kontakt Ib Skovlykke 40258182
Om aktiviteterne i Lokalarkivet kontakt Jørgen Mogensen 30294091