Et bedre liv gennem leg
Børneafdelingens nye udeareal indvies
Udearealet indvies 27. september kl. 10.15 på Epilepsihospitalet Dr. Sells Vej 23 i Dianalund af bestyrelsesformand Kjeld Møller Petersen. Direktionen samt børneafdelingens og specialskolens børn vil være til stede sammen med medarbejdere og pårørende til børnene.
For børn og unge med epilepsi og PNES
Udearealet på 2.400 m2 med 123 legeredskaber er skræddersyet til børn og unge med epilepsi og PNES. Epilepsihospitalets medarbejdere på ’Børn med Epilepsi’ (Neuropædiatrisk Afdeling) skal nu til at bruge det aktivt som en del af arbejdet på hospitalet og specialskolen Børneskolen.
– Leg er en fantastisk aktivitet, som inviterer til bevægelse og social udvikling. NÃ¥r børn og unge leger og har det sjovt, sÃ¥ lærer de samtidig. MÃ¥ske endda at de kan meget mere, end de tror. Vi skal bruge udearealet til at observere børns muligheder og ikke begrænsninger og sætte nye projekter i gang, fortæller adm. direktør Jens-Otto S. Jeppesen.
– Vi glæder os meget til at tage det nye udeareal i brug. Børnene er meget spændte og kan næsten ikke vente. Det kan vi medarbejdere heller ikke. Det bliver spændende med alle de nye redskaber som vi skal bruge i vores daglige arbejde i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker psykologer, skolelærere og pædagoger, siger ledende sygeplejerske Conny Brandt pÃ¥ vegne af hospitalets børneafdeling og specialskolen.
De 123 legeredskaber fra KOMPAN vil give masser af sjov og træning. Her er fx trampoliner og gynger til kørestole og mange andre specialdesignede redskaber – et fly, skib og Danmarks største enkeltstÃ¥ende gynge. Legeredskaber i Ã¥bne systemer, sÃ¥ medarbejderne kan observere børn og unge, mens de leger. Her er oaser med sand og vand, hvor kørestole ogsÃ¥ kan være med. Legen og træningen kan være med til at styrke sproget.
– Det er KOMPANS største projekt i Danmark. Det har været vigtigt for os at skabe rammer, som fremmer børn og unges udvikling og tjener hospitalet som et redskab til at udfordre den enkeltes færden og kunnen. Vores viden og forskning samt Filadelfias erfaring har været nøglen til at skabe et unikt uderum med plads til alle og skræddersyede zoner indenfor specifikke udviklingsomrÃ¥der, siger projektansvarlig Thomas Gislinge fra KOMPAN.
Leg og træning og stuegang udenfor
Læger, terapeuter og plejepersonalet er på udearealet for at observere børn og unge – i stedet for på et kontor. Stuegang og andre samtaler kommer til at foregår udenfor på udearealet. Filadelfias medarbejdere vil sætte aktiviteter i gang og skabe et trygt og sikkert miljø.
Søvn/livskvalitet/mestringspotentiale
Filadelfia vil systematisk undersøge om aktivitet og leg forbedrer søvnen hos børn og unge indlagt på Epilepsihospitalet. Samtidig undersøges om et aktivt liv forbedrer livskvaliteten fx i forhold til humør og gå-på-mod. Forskning tyder på, at mange med epilepsi får bedre anfaldskontrol ved regelmæssig motion.
Den tredje undersøgelse handler om mestringspotentiale. Mange familier, passer og beskytter deres syge barn – måske lidt for meget. Hvis de får lov til at udfolde sig i trygge rammer, så kan de måske opdage, at børnene kan mere, end de tror.
Opbygning af udearealet
Redskaberne er valgt i et tæt samarbejde med KOMPAN. Der er seks temaer, som opfylder behov for observation, træning og undervisning.
- Skovsti med parkour og balancebane
- Sansesti med sand, vand og skib
- Legesti med fly, klatrenet og legemiljø til kørestole
- Bevægelsessti med bolde og multibaner
- Trafiklegeplads med mooncars og cykler
- Fællesskab med bænke