Dianalund Centret er kommet godt i gang efter nedlukning
Den 18. marts blev der indført yderligere indskrænkelser der bevirkede at Dianalund centret sammen med alle andre stor centre i Danmark måtte lukke ned på grund Covid-19 pandemien.
Dette bevirkede at de fleste butikker Centret måtte lukke, undtaget fra lukning var fødevarebutikkerne Netto og SuperBrugsen, apoteket, Matas og Henrik Slagter. Under selv nedlukningen blev det dog muligt for de butikker der kunne åbne op ud mod parkeringspladsen, at holde åbent. Det var dog kun ganske få butikker, der valgte at benytte sig af denne mulighed. Efterhånden som smittetrykket faldt i kraft af at hele Danmark var lukket ned, blev det igen muligt at åbne op den 11. maj.
Centret atter åbent
Der var stor gensynsglæde mellem butiksejere og deres kunder da dagen endelig oprandt, men alle var dog stadig påpasselige og overholdt de gældende retningslinjer om afstand og håndhygiejne.
Dianalund Centret havde planlagt torvedag i pinsen hvor alle butikkerne stillede varer frem uden for butikken og dermed dannede en hyggelig torvestemning, samtidig med at der skulle have været stort loppemarked på parkeringspladserne. På grund af den nuværende situation har Dianalund Centret valgt at aflyse arrangementet
Pinse i Dianalund Centret
Enkelte butikker har valgt at tage varer uden for butikken for at skabe lidt stemning pinselørdag og der vil også gå en harmonikaspiller rundt i centret og sprede lidt hygge