DIANALUND

Conny Hjelm har 25 års jubilæum på Filadelfia

Conny Hjelm blev ansat på det daværende Institut for Diakoni og Sjælesorg som diakonsekretær og institutlærer. Opgaven var – for den netop nyuddannede diakon – at undervise på instituttets forskellige diakoni- og sjælesorgsuddannelser. Conny viste sig hurtigt som en engagerende og levende underviser, som formidler sit stof og sin faglighed i et ligefremt sprog og med stor nærhed og energi overfor tilhørerne, fortæller Connie Yilmaz Jantzen, centerleder for Filadelfia Uddannelse. Conny Hjelm har styrket sine kompetencer på det utal af kurser, uddannelser, temadage og andet, som hun har undervist på gennem årene. Ikke kun internt på Filadelfia, men i frivillige, kirkelige og diakonale foreninger og organisationer over hele landet. Conny er i dag en kendt, respekteret og efterspurgt underviser og oplægsholder. Hun er desuden meget brugt som superviser og mediator.

Smil og energi

– Når man møder Conny vil de fleste blive slået af hendes åbne smil og smittende latter sammen med en utrolig energi og dynamik. Hun er et menneske, som giver meget til andre mennesker, men som også ved, hvornår hun skal trække sig tilbage og lade op, fortæller Connie Yilmaz Jantzen, leder af Filadelfia Uddannelse

[faktaboks]

Diakoni i det moderne samfund

Det er diakonien og dens berettigelse i det moderne samfund, som er Connys brændstof. Hendes livsprojekt – og det hun af mange kendes for – er hendes ønske om at formidle diakonien som en faglighed. Diakonien forstås ofte, som en måde at være kirke på og som almen næstekærlighed. Med diakoni som faglighed udvides diakonien til også at kunne beskrives, læres og praktiseres og anvendes langt udover den kirkelige og diakonale verden. Conny Hjelm færdiggjorde i 2015 en Master i Diakoni fra Diakonhjemmet i Oslo. Siden 2016 har hun arbejdet halvtids på en ph.d. Her forsker hun i, hvordan diakonien som fag kan supplere sundhedsfagligt arbejde, fx på et hospital som Filadelfia.

Connys store viden – og hendes fokus på diakoni som faglighed – vil meget snart blive kendt for et større publikum. Conny udgiver til efteråret fagbogen: ”Diakoni for novicer og nørder”. Som titlen angiver er den skrevet til både til mennesker, der ved noget om diakoni, og til dem der først skal til at dykke ned i området.

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed