Budskabet skal ud
På 85 m2 viser Lokalarkivet Dianalund en udstilling – også med lyd og levende billeder – om den fantastiske udvikling der er sket med kommunikationsmidlerne de sidste 40 år:
Aviser gik fra sort/hvid til farver, teksterne blev kortere og lixet mindre. TV gik fra små skærme og stor indmad til store skærme og lille indmad. Radioerne forsvinder næsten.
Skrivemaskiner er ikke-eksisterende og it er altdominerende. Engang talte vi om E-postbreve og E-postbrevkasse, som vi tømte en gang i døgnet, og er der nogen der kan huske de første mobiltelefoner, eller telefoner med fax?
Kan du huske
Kan du huske en walkman? Et Joy-stik? En CD-afspiller og et vhs-bånd? Ved du, hvad et diaskop og en billedbåndsfremviser er?
Alt det og meget mere viser Arkivet i efterårs event med overskriften â€ÂBudskabet skal udâ€Â. Som sædvanlig er der fyraftensmøder med lokale og engagerede folk torsdage kl. 16-17. Datoer følger senere.
Der er åbent hver torsdag kl. 13-17 samt efter aftale