DIANALUND

6.000 borgere får brev om fjernvarme

I disse dage sender Sorø Kommune brev ud til de ca. 6.000 borgere i kommunen, som opvarmer deres bolig med enten olie eller gas. Brevet fortæller, hvilke muligheder den enkelte borger har for at erstatte sit olie- eller gasfyr med andre opvarmningsformer.

En orientering fra kommunen

De udsendte breve er blot en orientering fra Sorø Kommune om, hvordan mulighederne ser ud i netop det område, hvor modtageren bor. Folketingets partier besluttede tidligere på året, at alle borgere med olie- eller gasfyr inden årets udgang skal have brev fra deres kommune vedrørende varmeplanen.

Nogle borgere vil få besked om, at de allerede nu kan tilslutte sig fjernvarme, andre får beskeden, at deres område får fjernvarme inden for de kommende år, mens nogle vil få besked om, at det ikke er muligt at etablere fjernvarme i deres område. I de tilfælde indeholder brevet information om andre varmeløsninger – enten individuelle løsninger som varmepumper eller mindre, kollektive varmesystemer.

Der er dog også en gruppe af borgere, som må væbne sig med tålmodighed, da de bor i områder, hvor Sorø Kommune stadig er ved at afklare, om der kan blive etableret fjernvarme. Den endelige afklaring kommer med Sorø Kommunes varmeplan, som forventes af være færdig i slutningen af 2023.

Find den rette til at svare på dine spørgsmål

Der kan melde sig mange spørgsmål omkring energisituationen og de muligheder, man har for at skifte varmekilde i sin bolig. Selvom Sorø Kommune er afsender af ’varmebrevet’, er det dog ikke alle spørgsmål, kommunen har mulighed for at svare på.

”Som kommune vil vi rigtig gerne hjælpe med det, vi kan hjælpe med. Der er dog en del spørgsmål, vi som kommune ikke har mulighed for at svare på. Det er derfor en god idé at undersøge, hvem der kan svare på ens spørgsmål, før man eventuelt ringer forgæves til kommunen,” siger leder af Plan og Byg i Sorø Kommune, Simon Schou Jakobsen.

”Eksempelvis er det Sorø Fjernvarme, der kan svare på spørgsmål om netop fjernvarme og fjernvarmetilslutning. Sorø Kommune afklarer, hvor fjernvarmen kan etableres, men selve fjernvarmenettet etableres af Sorø Fjernvarme.”

På Sorø Kommunes hjemmeside soroe.dk er der samlet informationer, forklaringer og links, der kan hjælpe med at svare på mange af de spørgsmål, der måtte melde sig.

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed