DIANALUND

Vokaljazz på dansk med litterært afsæt

28. juli 2019 kl. 15:30 - 18:00

Tersløsegaard

Holbergsvej 101
4293 Dianalund

Find vej

Pris 100 Kr.

Arrangør

Tersløsegård

Kategori

Koncert

Tekster fra danske forfattere synges af Cathrine Legardh foran Søren Bebes trio
Digte af Tove Ditlevsen

Digte hentet i den danske litteraturs skatkiste kan udmærket fortolkes i jazzmusikkens sprog. Det vil den dygtige sangerinde Cathrine Legardh fornemt demonstrere, når hun giver koncert på HolbergMuseet Tersløsegaard. Ingen af Holbergs værker er med i repertoiret, men Legardh plukker blandt andet i tekster af Tove Ditlevsen (1917-76). Resultatet er en inderligt smuk melodisk fremførelse af lyrikken, understøttet af pianisten Søren Bebes fremragende trio med bassisten Kasper Tagel og den mesterlige trommeslager Anders Mogensen.

Baggrund

Cathrine Legardh er velkendt på jazzscenen. Den nu 45-årige sangerinde er et naturtalent, der i en årrække sang sig gennem jazzens standardrepertoire med forskellige bands på københavnske klubber for så endelig i 2006 at sige sit faste job som skolelærer op for helt at hellige sig sin musikalske karriere. Hun har sat sit eget personlige præg på jazzen ved navnlig at koncentrere sig om den nordiske tone med inspiration fra blandt andre svenske Monica Zetterlund, som også sang på sit modersmål. Undervejs har Cathrine Legardh studeret musik i London og New York, turneret i Europa og Kina, udgivet flere albums i eget navn og opnået DMA-nominering til årets bedste vokaljazzudgivelse.

Ankermanden bor i Sorø

Ankermanden i trioen, der akkompagnerer sangen, er ligeledes rost og beundret for sin følsomme nordisk-melankolske lyd med mindelser om Jan Johansson og Bill Evans. Søren Bebe udmærker sig dertil ved for et par år siden at have bosat sig i Sorø med sin familie. Han har været vidt omkring i jazzen og bl.a. akkompagneret sangerinden Cæcilie Norby. Trioen med Kasper Tagel og Anders Mogensen har i mange år været et fast omdrejningspunkt for hans musik. De tre musikere fandt for godt ti år siden sammen i miljøet omkring det fynske Carl Nielsen Konservatorium (hvor de var undervisere), og de har både sammen og hver for sig gjort fornemme internationale karrierer og for længst opnået priser og titler som Årets Jazzmusikere. Trioen har indspillet flere plader, der karakteriseres som ”sublim jazz i verdensklasse”.

Søndag 28. juli kl. 15.30

Jazzkoncert dansk sang af Cathrine Legardh med Søren Bebes trio.

Cathrine Legardh, vokal, Søren Bebe, piano, Kasper Tagel, bas, og Anders Mogensen, trommer

Entré: 100 kr.

del dette

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed