Høstmarked på Skelleris
Arrangør
Den Lille Økogård Skelleris
Kategori
Børn Unge
Skelleris lover det bliver en hyggelig dag, når den lille økogård for anden gang slår dørene op for deres høstmarked. Her kan hele familien komme og opleve gården, hilse på dyrene, lege i halmen og besøge gårdbutikken, der byder på et væld af smagsprøver fra butikkens økologiske produkter.
Cafe’en under bøgetræet holder også åben og byder på lækre pølser fra gårdens egne grise.
Kom ud og oplev gården
Hør, når Anita og Jesper og de øvrige medarbejdere fortæller om gården og dyrene.
Mød grisene med smågrise samt ænderne og hønsene, der kan fodres med hånden.
De yngste gæster kan besøge tattoo-baren og â€Âjorden-er-giftigâ€Â-banen.
Hør også hvordan gården arbejder med økologi og landbrug i samspil med naturen.
Arne trædrejer stiller også sit telt op, med alle sine flotte træarbejder, skåle, snurretoppe og meget mere.
Find flere lækre varer i teltboden i haven.
Det vil også være muligt at forudbestille juleanden.
Skelleris holder sortbroget Dansk Landrace-grise, Danske Landænder og høns, som græsser på markerne omkring gården. Gården har også Spælsau-får, som græsser et stykke for Naturstyrelsen i Fjenneslev.