DIANALUND

Millionstøtte til ny cykelrute i Sjællands istidslandskab

Nordea-fonden har netop uddelt hele 21 millioner kroner til Istidsruten. Det gør det muligt at etablere den 250 kilometer lange cykelrute, der skal gå gennem Sjællands unikke istidslandskab fra Odsherred i nord til Sorø i syd.

Istidsruten bliver en tur gennem den helt tidlige danmarkshistorie, hvor de store ismasser dannede det smukke landskab, der har haft afgørende betydning for vores senere bosætning og udvikling. På ruten kan store og små cyklister nyde friluftslivet og prøve kræfter med både morænebakker, smeltevandssletter, tunneldale og andre af de landsskabsformationer, som istiden har efterladt sig.

”Det særlige ved det her område er, at man på en uges cykelferie kan nå at opleve alle de forskellige istidsformationer, som vi har i Danmark. Man kan altså se og mærke naturhistorien på egen krop, og det giver ikke bare nogle unikke oplevelser, men også en forståelse for, hvordan vores nuværende landskab er dannet”, forklarer projektleder Anders Lauritsen fra Holbæk Kommune.

Mange oplevelser

Istidsruten kommer til at gå langs eksisterende veje og stier og vil blive markeret med ruteskilte undervejs, som man kender det fra for eksempel Margueritruten. Følger man Istidsruten kommer man ikke blot gennem unikke landskaber, man kan også blive klogere på blandt andet kulturhistorie, geologi og astronomi. Ruten vil nemlig gå forbi seks oplevelsesattraktioner og en række mindre oplevelsespunkter, hvor lokale ildsjæle vil fortælle og forklare om netop deres lokalområde.

”Istidsruten vil inspirere rigtig mange borgere til flere gode, fælles oplevelser i den særlige sjællandske natur. Takket været det stærke lokale engagement og samarbejde på tværs af kommuner og attraktioner går 250 kilometer kulturhistorie, natur og friluftsliv nu op i en højere enhed til gavn og glæde for områdets beboere, turister og erhverv,” siger Henrik Lehmann Andersen, der er direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Stærkt samarbejde

Istidsruten er et samarbejde mellem Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Lejre og Sorø kommuner samt Naturpark Åmosen, Brorfelde Observatorium, Sagnlandet Lejre, Nationalpark Skjoldungernes Land, Geopark Odsherred og Museum Vestsjælland.

”Jeg ser frem til at Istidsruten vil understøtte og udvide mulighederne for, at man kan komme rundt til de mange lokaliteter med historiske og landskabelige værdier, vi har at byde på i både Sorø og de omkringliggende kommuner,” fortæller Jens Nygaard, der er Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Sorø Kommune.

Istidsruten er klar til besøgende fra foråret 2020.

Fakta om Istidsruten

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed