DIANALUND

Mariebanken blev til Frøken Finesse

På Stationsvej nr. 12 boede i mellemkrigstiden Marie Larsen. Hun var filialbestyrer for Handels- og Landbrugsbanken i Slagelse, der havde en afdeling her. Banken hed på grund af bestyrerens navn aldrig andet end Mariebanken. På et tidspunkt skiftede banken navn til Sjællandske Bank og flyttede sin filial ned i haven hos Grethe og Bjarne Hansen (Elektrogården) og lå da på hjørnet af Dr. Sells vej og Sømosevej i en barak. Det skete vist nok i 1971.

Kronebanken

I december 1982 flyttede den ned i Dianalund Centret (Torvet 27) under stor festivitas. Bl.a. var nogle børn klædt ud som Rasmus Klump. 1983 fusionerede banken med en anden bank og fik navnet Kronebanken. I 1984 kom denne bank ud i alvorlige økonomiske problemer, så store, at den egentlig burde lukke. Da den var Danmarks 7. største bank, gik det ikke, og i en sen nattetime på statsminister Schlütters kontor fik Den danske Bank, Handelsbanken og Privatbanken vredet armene rundt og stillede en garanti, der reddede banken. Året efter fusionerede Kronebanken med Provinsbanken og blev til Danske Bank. Senere opgjorde man underskuddet til 1,3 milliarder kroner. De spekulanter, der var skyld i miseren, flytter deres aktiviteter over til Roskilde Bank …

Sjællandske bank, da den endnu lå på hjørnet af Dr. Sells vej og Sømosevej

Filialen i Dianalund sprængtes i luften 27.5. 2004, idet tre bomber blev sprængt dels her, dels i Sparekassen, der stadig ligger overfor. De to pengeinstitutter blev totalt raseret, og butikkerne i området fik knust ruderne. En betonklods fløj 70 meter og ødelagde en havelåge.

Danske Bank lukkede filialen i Dianalund februar 2012. Da var der 4 mand ansat, heraf to som rådgivere. De flyttede til afdelingen i Sorø. Siden har lokalerne stået tomme. Men nu flytter en gavebutik ind i lokalerne, Frøken Finesse. Velkommen frøken!

Jørgen Mogensen, Arkivleder

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed