DIANALUND

Mændenes aften hos Frøken Finesse

Frøken Finesse har i samarbejde med Henrik Slagter og Sparekassen Sjælland-Fyn flere gange afholdt inspirationsaftener for kvinder, men denne gang havde de besluttet at det skulle være “mændernes” tur. Steen fra Selected Gourmet var blevet inviteret til at præsenterer deres lækre Nougat Marcipan stænger og trøffelkugler men også flere varianter af juleøl fra bryggeriet The Man Behind, som Selected Gourmet har overtaget for et lille års tid siden.

Steen havde taget tre varianter med og heriblandt deres juleøl ‘#24’, som er blevet kåret til Danmarks bedste juleøl 3 år i træk af publikum. Han havde også taget en Brown Ale og en hvedeøl med, som alle naturligvis kan købes hos Frøken Finesse.

Hvordan steges anden og stegen

Henrik Slagter stod for at fortælle om, hvordan man efter hans mening bedst kunne stege årets juleand på grillen og at en flæskesteg, eller ribbenssteg som det også hedder, ikke ret godt tåler tilberedning på grill, da den nemt bliver tør. Stege anvisningerne fulgte i øvrigt med, i den goodiebag alle deltagerne fik med. Peter Slagter stod for aftenens lækre sandwiches, en med and og en med ribbensteg. Andesandwichen havde udover perfekt tilberedt and også blandt andet frisk rødkål, og brunede kartofler, en rigtig god kombination efter undertegnedes mening. Ribbenstegen var efter klassisk opskrift – Flæskestegssandwich med sprød svær, rødkål og mayo – lige i skabet.

Sandwich, øl og chokolade

Maden kom på bordet, juleøllen blev skænket i flotte glas og nu var der tid til at spise og prøvesmage både de forskellige øl og de der alt for gode chokolader. Efterfølgende var der lodtrækning på Goodiebag numrene med gaver fra både Frøken Finesse og Henrik Slagter. Henrik og Peter havde taget en stor julekasse med som giveaway, med alt hvad hjertet kan begærer af hjemmelavede retter til en god julefrokost.

Aftenen sluttede af med at alle trak over i Frøken Finesse, hvor der var mulighed for at købe både chokoladerne, juleølen og selvfølgelig gaven til konen eller kæresten. Frøken Finesse har nemlig en gavebog, hvor man kan komme ind i butikken og skrive sine ønsker ind for at hjælpe på vej med gaveindkøbene.

Det var alt i alt en rigtig hyggelig aften, med masser af god mad, øl og chokolade og gode goodiebags både fra Frøken Finesse og Henrik Slagter med juleøl, trøffelkugler, Bülowlakrids, hjemmelavet leverpostej , sylte, pate og en lidt sjælden flaskehætte til hvis man nu ikke får drukket hele snapsen til julefrokosten.

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed