Lokal helt fejres
Her følger en fortælling fra herboende sygeplejerske Katja Loft, der en april dag i 2021 trak en livløs kvinde op af skovsøen ved den Røde Lade.
“Jeg gÃ¥r tur med en veninde og min datter ved skovsøen i Dianalund. Jeg ser at der ligger noget i vandet der mest af alt ligner en sort sæk. Lettere irriteret over at folk smider affald beslutter jeg at hente det. Tager sko og strømper af, trækker bukserne op og vader ud i vandet. Det gÃ¥r pludselig op for mig, at det ikke er en sort sæk, men en krop.
I et øjeblik panikker jeg, men fornuften tager over og jeg får på engelsk sagt til min veninde hvad jeg har fundet og at hun skal gå og tage min datter med, hvorefter jeg råber til min datter, at jeg har fundet en død hund og vil begrave den så snart de er gået. Da de er gået kommer jeg til mig selv, og får trukket vedkommende op på land.
Jeg er i et øjeblik lammet af frygt, da jeg observerer en farverig trøje og jeg beder til at det ikke er et barn. Jeg får hurtigt vendt hende og opdaget, at det er en voksen kvinde. Jeg er sygeplejerske og får hurtigt dannet mig et overblik og opstartet hjerte massage. I mellemtiden er der kommet en forbipasserende, som ringer 112.
Jeg kan hurtigt identificere kvinden og oplyser politiet da de kommer. Jeg er sÃ¥ taknemlig for, at det var mig der fandt hende og ikke nogle børn. Derudover ved jeg ikke hvad jeg havde gjort, hvis det ikke var for min veninde og hendes hjælp med at tage sig af min datter.”
Katja er den 8. november 2021 blevet tildelt en tak sammen med en dusør ved politidirektør Lene Franck.