DIANALUND

Læserbrev: Høng-tølløse banen som S-tog

På et vælgermøde i Dianalund op til folketingsvalget i 2005 sagde den konservative kandidat Andreas Boisen noget interessant. Han boede selv på Vesterbro, og mente at Høng-Tølløse banen skulle være en forlængelse af S-togsnettet i København. Begrundelsen var, at de, der benyttede banen, brugte den som københavnere bruger S-toget, og at mange af dem alligevel skal på arbejde , der hvor S-togsnettet er. 

Denne udmelding blev taget godt i mod af de fremmødte, og også af de andre kandidater. Jacob Buksti fra Socialdemokratiet, skød dog et forslag fra salen, om at også Slagelse skulle have S-tog, ned. Ideen her var ellers god. Alle de unge mennesker, der skal på gymnasiet og på erhvervsskolerne, kunne så fortsætte med toget hertil. Skinnerne lå der jo. Buksti mente imidlertid at skinnerne var for gamle, at signaler feks. ved vejoverskæringer, ville blive for dyre. Så det kunne ikke lade sig gøre. Men at Høng-Tølløse banen kunne kobles sammen med det københavnske S-togs net, var en nærliggende tanke, syntes han.

Det er foreløbig ikke blevet til noget. Men visionen er jo slet ikke dum. Den er meget bedre end den nuværende, hvor banen blot anses for en klods om benet i den regionale økonomi. Jeg synes alle – regionalpolitikere og vælgere – burde annamme denne vision. Visionen kan så måske ikke realiseres i dag eller i morgen. Men hvis visionen er der, så kan den blive til virkelighed før end vi aner. Klimaproblematikken fordrer radikale løsninger. Transport via tog kunne være en af disse løsninger.

Læserbrev af Jørgen Mogensen

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed