Højvang Laboratorier A/S overtager laboratorie i Holstebro
Det går rigtig godt for Højvang Laboratorier A/S og kan derfor nu meddele, at de udvider og overtager laboratorieafdeling i Holstebro fra FORCE Technology. Dette skete 1. maj 2017 med overtagelse af laboratorieafdelingens aktiviteter, aktiver og medarbejdere i Holstebro.
Laboratoriet i Holstebro beskæftiger i dag 18 medarbejdere, som overvejende udfører prøvetagning og kemisk/mikrobiologisk analyse af badevand, drikkevand og spildevand.
Højvang Laboratorier A/S blev stiftet i 1999 af direktør Paw Nielsen. Højvang beskæftiger i dag 76 medarbejdere med hovedsæde i Dianalund og afdelinger i Fredericia og Norge og nu også i Holstebro. Laboratoriet tilbyder i dag et bredt analyseprogram med prøvetagninger og analyser i hele Danmark og dele af Norge. Blandt andet geotekniske analyser, forureningsundersøgelser af jord, luft og vand, analyse af bygningsmaterialer. Højvang tilbyder også som laboratoriet i Holstebro kontrol af bade-, drikke- og spildevand. Dermed styrkes Højvangs afdeling for vandanalyse med overtagelsen af laboratoriet i Holstebro.
Holstebro afdelingen bibeholdes
Kunderne der er tilknyttet laboratoriet i Holstebro, vil ikke komme til at mærke nogen ændringer som følge af ejerskiftet. Højvang Laboratorier overtager alle forpligtigelser overfor kunderne. Det er samtidig Højvang Laboratoriers hensigt at bibeholde afdelingen i Holstebro. Den gode dialog med kunderne skal fortsat være med til at sikre at kvalitet og service forbliver centralt i samarbejdet.
Direktør Paw Nielsen for Højvang Laboratorier glæder sig meget over overtagelsen, og mener det vil gøre virksomheden endnu mere robust i forhold til den tiltagende konkurrence indenfor netop dette område.