DIANALUND

Fitness- og Motionsgruppen modtager 200.000 fra Tryg Fonden

Pengene er møntet på at oprette et motionsområde ved siden af tennisbanerne i Dianalund. Området, som arbejdsgruppen har navngivet ”SAMM-pladsen”, vil blive et samlingssted for alle aktive Dianalundere, både store og små. Bogstaverne SAMM står for Sundhed-Aktivitet-Mennesker-Mødested. Det trekantede område har tidligere været legeplads, men bliver nu et område, hvor man kan dyrke motion og leg i al slags vejr.

Gruppen arbejder med 3 projekter

Arbejdsgruppen, der består af fire medlemmer, har siden efteråret 2015 arbejdet på at finde de rette redskaber, undersøgt og afprøvet forskellige bevægelsesparker og er nu med TrygFondens donation klar til at sætte gang i byggeriet. Arbejdsgruppen modtog som udgangspunkt 800.000 kr. fra kommunen, til tre projekter, hvoraf SAMM-pladsen er det største. Det andet projekt, der kun afventer tørvejr, bliver bygget i Byparken. Det sidste projekt, der endnu er på tegnebrættet, vil bestå af fire stier, der har forskellige længder, og som går forbi et bredt udsnit af Dianalunds attraktioner.

En motionsplads med mange muligheder

SAMM-pladsen skal fungere som et udflugtsmål for institutioner, motionister i flok og alene og skabe et fællesskab omkring det. Redskaberne er store og stabile og lavet af robinietræ og lægger op til, at man kan træne mange sammen. Et udpluk af muligheder er benpres, dødløft, balancetræning, stræk og styrketræning af forskellige muskelgrupper. Der vil derudover blive opsat borde og bænke. Redskaberne er simple at benytte, og der vil være skilte, der forklarer, hvad øvelserne går ud på. Redskaberne understøtter nysgerrighed, kreativitet, leg og glæde ved bevægelse, mulighed for at være sammen og motionere efter individuelle behov.

Mellem fodboldbanerne og Holberghallen

Placeringen ved fodboldbanerne og hallen gør, at både dem, der ikke er til motion, elever fra Holbergskolen samt mange foreningsmotionister vil kunne benytte sig af træningsstationerne. Det er meningen, at der vil blive undervist i redskaberne på udvalgte dage af andre motionister, der er blevet oplært i brug af træningsredskaberne. Arbejdsgruppen Fitness og motion ser frem til at få igangsat sine projekter i foråret 2018.

del dette

Nyheder

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed