Olejørk Olsen med venner på Kunstnergaarden

Olejørk Olsen blev tilbudt at udstille sine fabulerende billeder på Kunstnergaarden, og uden betænkning inviterede han tre kunstnerkolleger med. Olejørk er, med venners ord: uselvisk og gavmild. Hans billeder er også gavmilde, fyldt til bristepunktet af forunderlige væsener, der sammenfiltrede inviterer til at gå på opdagelse.

På en måde kommer motiverne til at afspejle kunstnerens sind. Han kan ikke undvære, at være en del af sine omgivelser, forbundet med venner og tilfældigt godtfolk. Nøjagtigt som de figurer, der spontant dukker op, når han lader penslen gå på arbejde. De kan forekomme forskellige, men selv de underligste væsener nyder selskab af andre. Nogen at være sammen med, nogen at snakke med, nogen at dele et par glas med, nogen at bryde en croissant med, nogen at holde af og bekymre sig om.

Ligner en skipper

Sådan er Olejørk, manden der mest af alt ligner en skipper, der længes mod havet. Tre af de mennesker Havnsø-kunstneren holder af, er kollegerne Eva Aamo, Michael Reinhardt og Johnna Fredskov. Sidstnævnte danner par med Olejørk. Alt i alt er det fire kunstnere med hver deres udtryk.

Johnna Fredskov og Eva Aamo er tydeligt figurative på hver deres måde. ”What you see is what you get”, kan man næsten udtrykke det. Man kan selvfølgelig tolke på motiverne, men man er ikke på samme måde, som med Olejørk Olsens billeder, i tvivl om, hvorvidt det er en trold eller ej, der stikker hovedet frem i venstre hjørne.

De tre kunstnerkolleger

Johnna Fredskovs billeder opstår af forskellige materialer og grænserne er vide, hvis de overhovedet er til stede i hendes kunst og liv. Hun bevæger sig, ligesom Michael Reinhardt i forskellige retninger, undersøgende og udfordrende. Hvad har Marilyn Monroe og et vildsvin til fælles? De har på hver deres måde måttet lade sig underkaste Fredskovs kompositoriske lyster. Og Fruen har mange lyster. Eller RadioFruen, som hun kaldes, når hun i København fortryller med sin ryst i æteren. På Kunstnergaarden vil hendes billeder tale for sig selv, og det bliver ikke kedeligt.

Eva Aamos billeder er storladne, og man fornemmer, at hun er tiltrukket af eventyr og fortællinger. Paralleller til klassisk kunst (hvad end det dækker over?) dukker uvilkårligt op, når tyrefægterscenen forvandles fra gru til æstetik med sikkert afstemte farver. Aamos billeder maner til ro og fordybelse. Sæt dig i en behagelig stol med et glas vin foran hendes store havfruemaleri og få hverdag og virkelighed på lang afstand.

Michael Reinhardt er en lille dreng i en gammel krop. Legesyg og nysgerrig og altid på vej i forskellige retninger. Umulig at sætte i bås. Som han selv udtrykker det: ”Begrænsningens kunst er den sværeste”. I modsætning til Olsen, Fredskov og Aamo skal man lede længe efter figuration i Reinhardts maleri, og alligevel finder de fleste genkendelige figurer i de totalt abstrakte og stærkt koloristiske lærreder. Grafikken, fotografiet og objekterne er derimod utvetydigt figurativt materiale, hvori der kan forekomme poesi, erotik, provokation samt spøg og skæmt. Der er udsigt til en mangfoldig udstilling med de fire kunstnere på Kunstnergaarden lørdage og søndage i udstillingsperioden 12. august  – 27. august. Saltofte Larsen Samlingen har åben i samme tidsrum dog mod entré. Mød kunstnerne til ferniseringen på Kunstnergaarden i Dianalund lørdag den 12. august kl.14-17.