DIANALUND
Kunstnergaarden

Markante kunstnere på Kunstnergaarden

19. august 2018 kl. 14:00 - 17:00

Kunstnergården

Kunstnergårdsvej 1
4293 Dianalund

Find vej

Arrangør

Kunstnergården

Kategori

Udstilling

Kirsten Hagelskær

Oliefarvens langsommelighed er perfekt til at understøtte den ro og harmoni som Kirsten Hagelskær søger at opnå i sit farvevalg. Det kreative er siden 2007 kommet til udtrykt på forskellige måder gennem tegning, papirklip, collager mm., men især gennem sang og musik.

Portrætmaleriet startede med nogle portrætter af Frida Kahlo til en udstilling “Viva Frida” på Møn. Det hidtil største projekt er en portrætserie fra perioden 1900 og frem til i dag “Markante kvinder med noget på hjerte”. Mange kvinder kan trækkes frem og burde få den opmærksomhed de fortjener.

Ved at følge sit hjerte følger også altid en pris. Disse kvinder har levet med afsavn for at kunne gå deres egne veje, men de har levet, og deres eksempel har ofte banet vejen for kvinder verden over. Kirsten Hagelskær er også kendt for sine hestebilleder og bruger oftest komplementærfarver, hvor netop kontrasten mellem det meget farverige, ekspressive udtryk og den indadvendte stemning, giver rum til eftertanke.

Kirsten Hagelskær har i to år været assistent hos forfatter og billedkunstner Jørn Bie, hvor hun har arbejdet på hans 56 m2 store vægmaleri med titlen ” I begyndelsen var ordet”, som nu hænger på TV2-øst. Her var specialopgaverne at male en stradivarius, et udsnit af Delacroix’ ”La libertad”, portræt af Frida Kahlo, Marylin Monroe og en kvinde i balance. Se de enkelte malerier på www.hagelskaer-art.dk og hele vægmaleriet på www.jorn-bie.dk

Ann Marie Sofie Højgaard

Ann Marie har trådt sine kunstneriske barnesko på teateret, hvor magien drev ned ad kulisserne i interaktion med rollerne. Med instruktør Keith Johnstones kyndige vejledning,gav improvisationerne mening, ”sig ja, gå med, lyt, leg og vær vågen”, et ”carpe diem” brølt i 1987. Når lærredet er spændt op, og betragter Ann i al sin blåhvide jomfruelighed, hører hun ordene, ”her er jeg, hvem er du”? Og denne interaktion fortsætter til maleriet er signeret. Her er jeg – hvem er du?  Ethvert møde rummer denne mulighed. Her er jeg – et pulserende energibundt, påvirkelig af dig, i vort møde.

Fernisering

Kunstnergaarden inviterer til fernisering på udstillingen lørdag den 18. august kl. 14-17.

Udstillingsperioden er 18. august til den 26. august og der er åbent lørdag og søndag kl. 14-17.

Der er gratis adgang til udstillingen i Kulturhuset, men der er entré på kr. 40 til Saltofte Larsen Samlingen, som er åben i samme tidsrum.

Kunstnergaardens øvrige sommerudstillingsprogram og mange andre oplysninger kan findes på www.kunstnergaarden.dk

del dette

velkommen til
DUR
Dianalund UdviklingsRåd
Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed diam nonumy eirmod tempor invidunt ut labore et dolore magna aliquyam erat, sed diam voluptua. At

Lorem ipsum dolor sit amet, consetetur sadipscing elitr, sed

Grupperne i Dianalund UdviklingsRåd