
Indvielse af legepladsen og klatrelandet i aktivitetsområdet “På Banen”
Arrangør
Dianalund B&U Kultur
Kategori
Sammenkomst
Så sker det endelig! Lige siden Dianalund B&U Kultur startede for snart 3 år siden, har de kæmpet for at få et flot stort aktivitetsområde til byen. Nu kan de så endelig byde alle i Dianalund til indvielse af første etape som består af et 7 meter højt klatretårn og en klatrekube med hængekøje, når der bliver brug for et hvil. Bag ved hegnet ind mod ventemøllegårdens vuggestúe og børnehave finder du det flotteste legeland med trampoliner, gynger små rutsjebaner og legehuse. Legehusene er opkaldt efter Dianalund Station og Tersløsegaard.
Tag familie og venner med
Du skulle tage din familie og venner under armen, evt. pakke et tæppe og en picnickurv, og komme ned til “På Banen”, og få et par hyggelige timer sammen med Dianalund UdviklingsRåd, Dianalund B&U Kultur og Borgmester Gert Jørgensen, sidstnævnte har lovet at klatre op i klatretårnet og klippe den røde tråd og markere den officielle indvielse.
Læs også: NU ER DEN HER – Første etape af aktivitetsområdet “På Banen”