
Borgermøde om ældreområdet
Arrangør
Sorø Kommune
Kategori
Borgermøde
Ældreområdet i Sorø Kommune inviterer til borgermøde onsdag d. 18. april 2018 kl. 16.30 – 19.30 i Den store Festsal på Filadelfia, Kurvej 4, Dianalund.
Ældreområdet er ved at udarbejde en vision, hvor hovedoverskriften er ”Det gode liv – for borger, pårørende og personale”.
Til denne overskrift knytter sig desuden fokusområderne: Dagligdagen, det nære sundhedsvæsen, afslutning på livet, mødet mellem borger, pårørende og personalet.
Alle interesserede er velkomne
På mødet ønsker Røde Kors Hjemmet og Sundhed og Omsorg at drøfte ovenstående fokusområder, forslag til visioner og mål for Ældreområdet i de kommende år.
Alle interesserede borgere, pårørende, interesseorganisationer, politikere og personale er velkomne til at komme og drøfte ”Det gode liv – for borger, pårørende og personalet”
Ældreområdet er vært for en sandwich og anden forplejning, så derfor må du gerne tilmelde dig borgermødet på sundhedogomsorg@soroe.dk eller på telefon 5787 6600 mellem kl. 8 – 15 på hverdage senest d. 16. april 2018.