Indsamling til Flagalleen fortsætter

Den metode folkene bag flagalleen har anvendt er fundet ulovlig. Man har hidtil kørt med to trailere sat sammen efter hinanden igennem byen medens flagene er blevet sat op eller taget ned.

Det er i DURs bestyrelse besluttet at der skal findes en anden løsning, men den er desværre temmelig kostbar. Derfor er der startet en indsamling gennem opslag på Facebook, hvor der opfordres til at indbetale et beløb på enten:

  • Kontonummer til Sparekasse Sjælland-Fyn: 541289259
  • Eller Mobilepay: 46 02 60

Næsten halvdelen er allerede kommet ind

Det er allerede siden Facebookopslaget den 19. juli lykkedes, at indsamle næsten halvdelen af det beløb der menes, skal bruges til at anskaffe en ny trailer til formålet. Det præcise beløb endnu lidt uvist, da den endelig version af traileren ikke kendes, men der er talt om et beløb mellem 75.000 og 100.000 kr.

Så alle bidrag store som små er stadig mere end velkomne på ovennævnte muligheder. Hvis der bliver penge i overskud fra indsamlingen, går de til Flagalléen til indkøb af nye flag.

Hvordan så det egentlig ud?

Hvordan var det nu den der opsætning, der tidligere blev anvendt så ud? Herunder er lidt billeder/film fra nogle af de mange mange dage, de trofaste Flagalle folk var ude på gader og stræder og sætte flagene op til glæde for os alle.

Storskærm i Dianalund Centret

Der var storskærm i Dianalund Centret med kampen mellem England og Danmark og alle ved jo selvfølgelig godt hvordan det endte, men herunder har Torben Seifert fanget øjeblikket hvor Mikkel Damsgaard scorer DET mål. Længere nede kan du også se da målet bliver scoret bare set indefra menneskemængden.

Sparekassen Sjælland Fyn i Dianalund og Torvets Grundejerforening gjorde sammen med Centerforeningen DUR og EDUR det økonomisk muligt at afholde arrangementet. Dianalund Fodbold stod for alt det praktiske omkring den til lejligheden opsatte pølsevogn.

”Sparekassen Sjælland-Fyn er glade for at bakke op om fællesskabet i Dianalund” udtaler Mads Jørgensen, Sparekassen Sjælland-Fyn, Dianalund afd.

Mads Jørgensen fra Sparekassen Sjælland Fyn

Mål midt i menneskemængden

Fiskepigerne holder med deres fiskebil ved Dianalund Centret

Der er kommet ny fiskebil til byen. Det er Fiskepigerne der har fundet vej til Dianalund Centret med deres fiskebil. Den holder hver mandag mellem kl. 10.30 og 16.00 med sæsonens friske fisk samt en del specialiteter. Desuden har de en hel afdeling med røgvarer, hvoraf de selv ryger deres laks og torskerogn i egen røgeovn.

Fiskepigerne er en kun 1 år gammel virksomhed med fokus på salg af friske fisk, til konkurrencedygtige priser. De startede med tre biler men er nu oppe på 5 salgsvogne som kører på Sjælland og øerne.