Når der er udsigt til frost,
forbereder Sorø Kommunes Vej og Park afdeling sig på at salte de mest trafikerede
veje. Er vejene våde, samtidig med at temperaturen rammer nul, sættes en
saltning i gang i tidsrummet mellem kl. 04 og 23. â€ÂDet at vi ikke salter
præventivt, skåner miljøet og Sorøs skønne natur. Men det betyder også, at
trafikanterne skal være opmærksomme på evt. glatte veje tidligt om morgenen,
sent om aftenen og om natten†siger Jens Nygaard, Formand for Teknik og
Miljøudvalget.
Saltlage
Vej og Park afdelingen overgik
sidst år til også at anvende saltlage i stedet for salt i fast form. Fordelen
ved saltlagen i forhold det almindelige saltgranulat er, at saltforbruget kan
reduceres med ca. 35 procent. Det er således både billigere og bedre for
miljøet at anvende saltlage. Saltlage kan dog ikke benyttes på fortove og
cykelstier da lagen skal â€Âkøres ned†i rimfrosten for at virke. Derfor spreder
Vej og Park fortsat saltgranulat på steder uden tung trafik.
Kunstgræsbanerne
Det er også Vej og Park, der står
for rydning af sne og optøning på kommunens 4 kunstgræsbaner. Her anvendes et
andet godkendt tømiddel i stedet for salt. Dette anvendes på banerne, fordi det
er skånsomt overfor â€Âgræssetâ€Â. For grundvandet er midlet også bedre end salt,
da det let nedbrydes biologisk i jorden, inden det når grundvandet. Derfor kan
midlet også findes brugbart til f.eks. sarte områder med nyplantede træer og
nær naturområder. Midlet er dog meget dyrt så områderne vil blive prioriteret.
Fakta
I Sorø Kommune er der ca. 500 km vej og 10 km cykelsti, der skal saltes og sneryddes, når vinteren rigtig banker på. Det er ikke praktisk muligt, at være alle steder samtidigt, prioriteringen af hvilke veje, der serviceres først, er bestemt af vejens trafikale betydning. På kommunens hjemmeside findes yderligere oplysninger om prioriteringen af snerydningen i vinterregulativet.
Ved de kommunale bygninger - som for eksempel skoler og daginstitutioner - bekæmpes sne og is fra klokken halv fem om morgenen. Det gælder også i weekender ved plejecenter, haller og osv., hvor der er færdsel af personale og borgere.
Det er din pligt, som grundejer, at holde dit fortov og din indkørsel fri for is og sne, så postbuddet, skraldemanden, hjemmehjælperen og dine gæster kan komme sikkert til og fra din bolig. Is kan for eksempel bekæmpes ved spredning af grus, sand, salt eller saltholdigt grus.
På kommunens hjemmeside kan du finde flere oplysninger om dine pligter som grundejer i forbindelse med sne- og glatførebekæmpelse.