Årets frivillige ledere

Hvem skal hædres som årets frivillige ledere i Sorø Kommune?

Kender du en leder, der fortjener anerkendelse for at gøre noget særligt for andre i foreningen? Så er det nu, I skal indstille vedkommende til Årets Lederpris eller Årets Ung Lederpris.

Priserne uddeles ved Leder- og Mesterskabsarrangementet i maj måned.

Årets Lederpris 

Byrådet i Sorø Kommune uddeler Årets Lederpris for at anerkende det frivillige lederarbejde, der udføres i foreninger med aktiviteter for børn og unge. Prisen uddeles til en leder, der i særlig grad har gjort sig bemærket ved at ofre megen tid og kræfter på lederarbejdet eller på anden måde har udmærket sig. Man kan ikke selv søge prisen, men bliver udvalgt af Byrådet på baggrund af indstillinger fra foreninger eller enkeltpersoner via Kultur- og Fritidsudvalget. Prisen udgør 5.000 kr. og man kan normalt kun modtage den én gang. 

Årets Ung Lederpris 

Kultur og Fritidsudvalget uddeler Årets Ung Lederpris. Prisen er et udviklingslegat til en ung leder fra en forening, der er godkendt under Sorø Ordningen. Formålet med legatet er at belønne en ung leder for en særlig indsats og at inspirere andre unge til aktivt at gå ind i lederhvervet i foreningerne. Prisen udgør 2.500 kr. og er typisk til ledere under 25 år. Man kan ikke selv søge prisen, men indstille andre til den.

Send jeres forslag til kandidater

Kender du én, som du synes fortjener en af priserne? Så send din begrundelse for, hvorfor vedkommende skal indstilles til enten Årets Lederpris eller Årets Ung Lederpris på mail til: kulturogfritid@soroe.dk

Sidste frist for at indsende forslag er mandag 11. marts 2019.

Fyraftensmøde om store forandringer i Tåderup de sidste 50-60 år

Kom og hør Runa Mathorne, der holder fyraftensmøde i Borgerhuset i dag kl. 16-17

Runa Mathorne vil i dag fortælle om Tåderup, som hun husker den fra sin barndom og ungdom for godt 40 år siden. Tåderup er den største landsby i Skellebjerg sogn, og var engang kendt over hele Sjælland, for her boede en smed, der var fantastisk til at lave leer. Det hævdes, at bondekarle kun ville ansættes, hvis de kunne få en ”taaderupper” at høste med. Det var dog tilbage i 1800-tallet. I mellemkrigstiden fandtes ”Taaderup vognfabrik” og endnu mens Runa var barn, fandtes en købmand, som lukkede i 1965. Husflidsskolen lukkede i 1960’erne, og endnu i dag kan produkterne fra skolens virksomhed ses i de enkelte hjem. Husflidsskolen afholdte til midten af 1960’erne de formidable tøjrpælsfester, der fandt sted hvert forår på Kristi Himmelfarts dag, med over 200 deltagere. Tåderup havde også egen skole indtil 1954.

Taaderup købmandsforretning

Det er i dag mellem 16 og 17

Alt det, og meget mere kommer Runa Mathorne ind på den i dag, hvor hun kommer med et oplæg om Tåderup kl. 16—17 i Lokale 3 i Borgerhuset. Alle er velkomne. Der er gratis entre.

Taaderup smedje

Arrangør er Lokalarkivet i samarbejde med Lokalhistorisk Forening.

Skrevet af Jørgen Mogensen, arkivleder

Rudsgade 43 overgiver sig aldrig

Den gamle skole i nye klæder

I starten af det 20. århundrede var der rigtig gang i Ruds Vedby. 1907 blev den en selvstændig kommune, og samme år besluttede sognerådet at opføre et alderdomshjem, som stod færdigt i 1909. I 1908 fik byen et apotek og allerede i 1903 fik byen en ny skole. Og sikke en skole!

Skolen var opført i mursten og med tegltag! Og hele tre lærerstillinger. Men ikke nok med det. På første sal blev der sat plads af til et sløjdlokale! Sløjd var et helt nyt fag. Det optrådte første gang i Danmark små 20 år før, og de skoler, der tilbød sløjd, lå alle i købstæder og var oftest latinskoler. Ingen skoler på landet havde sløjd. Men på tegningerne til Ruds Vedby skole, kan vi se, at lokalet var afsat. Ruds Vedby fik dog aldrig sløjd i virkeligheden, før den nye skole stod færdig i 1968, 30 år efter at loven, der gjorde sløjd obligatorisk, var blevet vedtaget.

Aldrig så snart var skolen indviet før man havde planer om udvidelse: et gymnastikhus, der skulle måle 15 x 33 alen, en sportsplads på ¾ tdr. land, en lærerindebolig og udvidelse af skolen. Man havde dog ikke råd, og måtte nøjes med en lærerindebolig og et ekstra klasseværelse.  Byggeriet var færdigt i 1913 og skolen havde nu 4 lærerkræfter, heraf to lærerinder. I 1914 anmodede lærerne om ikke de kunne få elektrisk lys på skolen. Det sagde sognerådet naturligvis nej til. Ligefrem frås måtte afvises. I 1917 blev der dog sat karbidlamper op i et enkelt klasselokale.

1916 var embedslægen på besøg. Han påpegede at gulvet på drengenes pissoirer havde en forkert hældning, så urinen løb ned på drengenes træsko. Gulvet skulle derfor have en anden hældning. Pissoireret må stamme fra 1903 og i altfald fra 1913, så det er underligt, ingen har kommenteret det før.

I 1937 kom der en ny lov, der medførte at skolen bl.a. fik en gymnastiksal i 1939. I bygningen var der også bibliotek og kommunekontor. Men andre udvidelser var der ikke råd til. Dog fik skolen en flagstang i 1947 efter kraftig henstilling fra skolekommissionen. Heldigvis havde et af skolekommissionens medlemmer et flag liggende, som skolen kunne købe billigt.

Skolen blev til Blochs Trykstøberi

Folkeskoleloven af 1958 pålagde nye byggerier samt 8. klasse og evt. 9. klasse. Skolen var for lille og kunne ikke udvides, der hvor den lå. Efter en række genvordigheder blev den nye skole på Skolevej bygget og stod færdig i 1968. Der var mange spekulationer om, hvad bygningerne på Rudsgade 43 nu skulle bruges til. Enden blev, at Niels Trygve Bloch købte dem. Bloch havde selv gået på skolen som elev, idet han dengang boede ved Conradineslyst. I 1961 havde han købt et trykstøberi i Herlev, og ville nu flytte væk fra byen. Han tog 35 medarbejdere med sig. Blochs trykstøberi støbte omkring 30 forskellige ting i zink og aluminium, bl.a. fødder til kontorstole og låse til indkøbsvogne. I 1974 måtte han afskedige 12 medarbejdere, og bygningen ud mod vejen havde han aldrig taget i brug. 1988 kom nye ejere til, og Jan Hansen blev direktør. Virksomheden kørte herefter stabilt i mange år. Efter årtusindskiftet blev den fremhævet af kommunen som en virksomhed, der havde et godt psykisk og fysisk miljø med styr på affald og spildevand. I 2004 lukkede virksomheden, som imellemtiden var kommet til at hedde BR Casting Compagny, produktionen ned i Ruds Vedby.

2018 solgte firmaet bygningerne til DBS Serviceselskabet og Partum Design, der for øjeblikket er ved at indrette bygningerne efter deres behov. Partum Design indretter haver og gårdmiljøer, mens DBS er et nedbrydningsfirma, der også tager sig af oprydning, vagt og havearbejde. De to firmaer er lige nu ved at rydde op og rydde ud. Snart går de i gang med indretningen.

Rudsgade 43 har igennem tiderne rummet meget, og de forfaldne bygninger stod i vor tid til nedrivning. Men de er solidt bygget og overlever.

Skrevet af Jørgen Mogensen, arkivleder

Affaldsindsamling

Danmarks Naturfredningsforening står igen i år for en landsdækkende affaldsindsamling, i samarbejde med landets kommuner, skoler, institutioner, foreninger, lokalråd og familier i det hele taget.

Skoler og institutioner er inviteret til at samle ind i uge 13 (25.-29. marts), mens søndag d. 31. marts 2019 er for alle andre.

I Danmarks Naturfredningsforening Sorø bakkes der fuldt op om initiativet med en forårsrengøring i naturen. Her hjælpes dyrene ved at samle affaldet op – og man hjælper sig selv og hinanden til at få nogle bedre naturoplevelser i en ren natur fri for henkastet affald.

På hjemmesiden affaldsindsamlingen.dk kan man som lokalråd eller forening oprette sin egen affaldsindsamling og få tilsendt materiale til indsamling, ligesom man kan finde en hel masse information om affaldsindsamlingen.

Hent poser, når du handler

Fra 1. februar 2019 kan de grønne poser til madaffald også hentes på bibliotekerne og i en række butikker i Sorø, Stenlille, Dianalund og Ruds Vedby. De nye udleveringssteder supplerer genbrugspladserne og Borgerservice og er et tiltag for at gøre det nemmere for borgerne at få fat i de eftertragtede grønne madposer. Se en oversigt over, hvor du kan hente madposer, på www.affaldpluds.dk/soroe/madposer.

I Dianalund gælder det for følgende steder:

SuperBrugsen DianalundTorvet 12
Dianalund BibliotekSømosevej 44
Dianalund GenbrugspladsIndustri Vest 15

Sorø Kommune har indtil videre valgt at udlevere poserne uden ekstra omkostninger for borgerne for at sikre den bedst mulige sortering af madaffaldet. Men der er ingen krav om, at borgerne skal benytte kommunens poser. Løber man tør, kan man derfor bare benytte en anden skraldepose.

Lokalarkivet åbner forårseventet: “Ih hvor forandret”

Torsdag den 7.2. kl. 15-17 har vi reception på vores forårsevent 2019: ”Ih hvor forandret”

Eventen består af en 80 m2 stor udstilling i Lokalarkivet, der er åbent torsdage 13- 17 og en række fyraftensmøder også om torsdagen, men kl. kl.16-17. Indtil nu er der tilrettelagt 5 sådanne fyraftensmøder.

Da ventemøllevej var markvej

Eventen vil fokusere på det, vi alle kan huske, men som vi har glemt, dvs. udviklingen på vor egn i mands minde. Hvem kan i dag huske at Ventemøllevej var en markvej? Hvem kan huske Dianalunds første bykort? Hvem kan huske Lokaltelefonbogen? Vi viser en check fra 1980’erne, der ikke er indløst, de penge, vi brugte i 80’erne, en bankbog, ”My Little Pony” og meget mere. På tre fjernsyn viser vi musikvideoer fra 70’erne og 80’erne og fotos fra den tid. Af hensyn til husarerne har vi også dameundertøj og badedragter fra gamle dage. Men først og fremmest har vi store fotografier, der viser forandringen: luftfotos og fotos fra 1969 og frem.

Borgerhuset og Holbergskolen

Vi har et særligt afsnit om Borgerhuset, der i år fylder 50 år, og dens omgivelser, samt på folkeskolens undervisning. Hvem husker i dag regnestokken, eller kuglerammen fra Skellebjerg skole? I 1990’erne havde Holbergskolen en ”værkstedsordning”, indtil 1986 hed inspektøren Johs. Kaasgaard. Husker man ham i dag? Hvordan så lærerne ud i 1976? etc. Udstillingen om undervisningen koncentrerer sig om matematik, tysk, geografi, historie og sløjd.

Fyraftensmøder

21. februar
Runa Mathorne: min barndom i Tåderup

7. marts
Ove Petersen: Da jeg kom i kommunalbestyrelsen

21. marts
Lissie Jensen: Dianalunds udvikling siden 1973 med udgangspunkt i dias om Dianalund Børnehave

28. marts
Søren Nielsen: Tersløse siden 1939

11. april
Finn Pilegaard Beyer: Min barndom og ungdom på Engtoftevej

Flere fyraftensmøder vil komme til.

Desuden vil jørgen Mogensen den 13. april om aftenen holde et lysbilledforedrag[1] om udviklingen siden 1961 i Dianalund og Ruds Vedby.

Hele Eventet laves i samarbejde med Lokalhistorisk Forening for gl. Dianalund kommune

[1] Af hensyn til de, der ikke ved, hvad et lysbillede er, så er Lysbilledforedrag altså en slags PowerPoint.