Måned: september 2018

Fem ud af otte partier står sammen om en budgetaftale, hvor velfærden i videst muligt omfang er friholdt fra besparelser, og hvor der fortsat er fokus på udvikling af kommunen. Borgmester Gert Jørgensen siger:

– Jeg er glad for, at vi med denne aftale er lykkedes med at lande et budgetforlig med 15 ud af byrådets 25 medlemmer. Vi har med denne aftale været enige om at prioritere velfærden og i videst muligt omfang løse den aktuelle likviditetsudfordring gennem lån og ved at udskyde anlægsprojekter. Jeg vil gerne takke hele byrådet for en god proces i forbindelse med budgetforhandlingerne – også de partier, som endte med ikke at blive en del af aftalen.

Med budgetaftalen tilføres social- og sundhedsområdet ca. 10 millioner til at dække de øgede udgifter, som følger af, at der er kommet flere plejekrævende ældre borgere i kommunen. Nogle af midlerne går til specifikke indsatser for beboere på plejecentre og for pårørende. Lars Schmidt (O) siger:

– Det har været vigtigt for os, at de centrale midler, vi har fået til en klippekortordning, rent faktisk bliver brugt på en klippekortordning og kommer borgerne på plejecentrene til gode. Det glæder mig også, at vi er blevet enige om at ansætte en ergoterapeut i bofællesskabet på Sneppevej, så vi kan understøtte borgernes ønske om et lokalt sted at mødes. Og så er jeg glad for beslutningen om at prioritere midler til aflastning af pårørende.

Pia Hvid (B) glæder sig over, at det er lykkedes parterne at vedtage besparelser, som samtidig kan indebære en forbedring. Hun siger:

– Jeg mener, det er lykkedes os at vedtage nogle besparelser, som er sund fornuft og som faktisk giver god mening også set fra borgernes synspunkt. Ved at lade førskolebørnene starte i SFO fra april sparer vi nogle penge, men vi styrker samtidig brobygningen mellem børnehave og skole. Det tror jeg vil gavne særligt de børn for hvem overgangen til skolen kan være svær. Det glæder mig også, at vi er enige om at fortsætte både naturvejledningen og sciencekoordinatorfunktionen. For mig er Sorø Kommune en naturkommune og en sciencekommune, så det skal vi bevare.

Den fortsatte udvikling af Sorø Kommune bakkes op af alle parterne, som fremhæver bosætning og erhverv som noget, man er nødt til at investere i, også når likviditeten er under pres. Rolf Clausen (V) siger:

– Det glæder mig, at vi er enige om at fortsætte den positive udvikling i kommunen med boligudbygning og erhvervsudvikling. Det vil vi gerne understøtte fremadrettet. På kulturområdet glæder det mig, at vi er enige om at fortsætte Sorø Musiske Skoles animationslinje, og på fritidsområdet er det positivt, at vi nu får renoveret gulvet i Alsted-hallen. På arbejdsmarkedsområdet styrker vi kommunens kontrolindsats, hvilket giver en besparelse på uhensigtsmæssige udbetalinger.

Som noget nyt har budgetaftalen fået et klimaaftryk. Niels Aalbæk (Å) siger:

– Jeg glæder mig især over, at vi med denne aftale har en klar målsætning om, at Sorø Kommune skal blive CO2-neutral. Og så glæder det mig, at vi står sammen om at udvikle kommunen med både Rørstensgården og Pilegårdstrekanten. For mig at se går bosætningsindsatsen hånd i hånd med Sorø Kommunes grønne profil som CO2-neutral.

Det er også ønsket om at styrke såvel bosætningen som livet i lokalsamfundene som gør, at parterne har besluttet at friholde kultur- og fritidsområdet for besparelser. I stedet investeres der i bl.a. streetsport. Bo Christensen (C) siger:

– Vi har et ønske om, at vores borgere fortsat kan være en del af et sprudlende foreningsliv. Derfor glæder det mig, at vi står sammen om at friholde kultur- og fritidsområdet for besparelser. Det er for mig at se meget vigtigt i forhold til at understøtte det aktive, frivillige liv i kommunen. Og så glæder det mig, at vi nu afsætter midler til et streetsport anlæg i Sorø.

Børneafdelingens nye udeareal indvies

Udearealet indvies 27. september kl. 10.15 på Epilepsihospitalet Dr. Sells Vej 23 i Dianalund af bestyrelsesformand Kjeld Møller Petersen. Direktionen samt børneafdelingens og specialskolens børn vil være til stede sammen med medarbejdere og pårørende til børnene.

For børn og unge med epilepsi og PNES

Udearealet på 2.400 m2 med 123 legeredskaber er skræddersyet til børn og unge med epilepsi og PNES. Epilepsihospitalets medarbejdere på ’Børn med Epilepsi’ (Neuropædiatrisk Afdeling) skal nu til at bruge det aktivt som en del af arbejdet på hospitalet og specialskolen Børneskolen.

- Leg er en fantastisk aktivitet, som inviterer til bevægelse og social udvikling. Når børn og unge leger og har det sjovt, så lærer de samtidig. Måske endda at de kan meget mere, end de tror. Vi skal bruge udearealet til at observere børns muligheder og ikke begrænsninger og sætte nye projekter i gang, fortæller adm. direktør Jens-Otto S. Jeppesen. - Vi glæder os meget til at tage det nye udeareal i brug. Børnene er meget spændte og kan næsten ikke vente. Det kan vi medarbejdere heller ikke. Det bliver spændende med alle de nye redskaber som vi skal bruge i vores daglige arbejde i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker psykologer, skolelærere og pædagoger, siger ledende sygeplejerske Conny Brandt på vegne af hospitalets børneafdeling og specialskolen.

De 123 legeredskaber fra KOMPAN vil give masser af sjov og træning. Her er fx trampoliner og gynger til kørestole og mange andre specialdesignede redskaber - et fly, skib og Danmarks største enkeltstående gynge. Legeredskaber i åbne systemer, så medarbejderne kan observere børn og unge, mens de leger. Her er oaser med sand og vand, hvor kørestole også kan være med. Legen og træningen kan være med til at styrke sproget. - Det er KOMPANS største projekt i Danmark. Det har været vigtigt for os at skabe rammer, som fremmer børn og unges udvikling og tjener hospitalet som et redskab til at udfordre den enkeltes færden og kunnen. Vores viden og forskning samt Filadelfias erfaring har været nøglen til at skabe et unikt uderum med plads til alle og skræddersyede zoner indenfor specifikke udviklingsområder, siger projektansvarlig Thomas Gislinge fra KOMPAN.

Leg og træning og stuegang udenfor

Læger, terapeuter og plejepersonalet er på udearealet for at observere børn og unge – i stedet for på et kontor. Stuegang og andre samtaler kommer til at foregår udenfor på udearealet. Filadelfias medarbejdere vil sætte aktiviteter i gang og skabe et trygt og sikkert miljø.

Søvn/livskvalitet/mestringspotentiale

Filadelfia vil systematisk undersøge om aktivitet og leg forbedrer søvnen hos børn og unge indlagt på Epilepsihospitalet. Samtidig undersøges om et aktivt liv forbedrer livskvaliteten fx i forhold til humør og gå-på-mod. Forskning tyder på, at mange med epilepsi får bedre anfaldskontrol ved regelmæssig motion. Den tredje undersøgelse handler om mestringspotentiale. Mange familier, passer og beskytter deres syge barn – måske lidt for meget. Hvis de får lov til at udfolde sig i trygge rammer, så kan de måske opdage, at børnene kan mere, end de tror.

Opbygning af udearealet

Redskaberne er valgt i et tæt samarbejde med KOMPAN. Der er seks temaer, som opfylder behov for observation, træning og undervisning.

• Skovsti med parkour og balancebane
• Sansesti med sand, vand og skib
• Legesti med fly, klatrenet og legemiljø til kørestole
• Bevægelsessti med bolde og multibaner
• Trafiklegeplads med mooncars og cykler
• Fællesskab med bænke

Første etape er skudt i gang

Nu kan byfornyelsesgruppen under DUR melde at 1. etape er klar til at blive skudt í gang. Der vil blive skabt en sammenhæng mellem Dianalund Centret og Borgerhuset og aktivitetsområdet "På Banen". Projektet bliver gennemført i efteråret fra uge 39. Projektet er en del af ”Helhedsplanen for Dianalund”, og det er Sorø Kommune, der finansierer Etape 1, som omfatter området omkring Borgerhuset, der vender mod øst, syd og sydvest.

Sammenhæng med Borgerhuset og Dianalund Centret

Designets mål er at skabe en mere dynamisk bymidte ved at forbinde Borgerhuset og Dianalund Centret. Der bliver skabt en mere imødekommende og tilgængelig adgang fra Centret til Borgerhusets nye hovedindgang langs bygningens sydlige facade. De samme 30 x 30 cm betonfliser og granit chaussésten i bånd, som er anlagt ved Centrets plads, gentages for at skabe en sammenhæng mellem de to områder. Kantstenen langs p-pladsen ved handicaprampen flyttes ud i flugt med kantstenen ved indkørslen fra Sømosevej. Der skabes en 7 m bred promenade med et legende mønster af belægning, græs og træer som guider besøgende mellem Borgerhuset og Centret. Den eksisterende cykeloverdækning erstattes og den sydlige terrasse renoveres. Ved den østlige facade reetableres der to trapper op til en renoveret ”læse terrasse” med tilhørende nye gates/sikkerhedssystem ind til biblioteket. Der nedlægges 20 parkeringsbåse, som erstattes ved at benytte de ca. 20 grus-parkeringsbåse på den modsatte side af den nye hovedindgang. [gallery link="file" ids="13605,13604,13603"]

Buskadset ved Borgerhuset er nu ryddet og belagt med flis. Men hvorfor var der et buskads her?

I foråret ryddede en flok frivillige ud i væksterne, der var i bæltet af træer og buske mellem Borgerhuset og barakkerne, der husede beboerne fra amtsplejehjemmet, mens dette blev ombygget. I den sidste uge af september blev de sidste buske og småtræer fældet og hugget til flis. I dag står kun de store træer tilbage. Men hvorfor var der et bælte af træer og buske her?

Oprindeligt et markskel

Bæltet var oprindelig markskellet mellem Ventemøllegårdens mark og Møllegårdens mark. Og oprindelig var her ingen træer. De, der står her i dag, er selvsåede. Ventemøllegården var en bondegård, der lå hvor nu Degneparken ligger. Gården havde 40 tdr. land, da den købtes af kommunen i 1973. Den sidste ejer hed Valdemar Hansen. Han hentede madaffald på Filadelfia til sine grise og drev gården forbilledligt. Alle de grunde i Dianalund, hvis matrikelnummer begynder med 17 har engang været Ventemøllegårdens marker. [gallery ids="13593,13594,13595"]

Ventemøllevej var bare en markvej

Ventemøllegården har givet navn til Ventemøllevej, som oprindelig bare var en markvej, der gik fra Holbergsvej til Ventemøllegården. Vejen har igen givet navn til den børneinstitution, der ligger her. Børneinstitutionens logo er en vejrmølle. Det burde have været en vandmølle. For Ventemøllegårdens navn er udledt af ordet vandmølle. Her lå nemlig et mølleri, drevet af et vandhjul, trukket af vandet i Bjørnevad å. Hvornår gården og mølleriet blev etableret, ved vi ikke, men gården lå her inden udskiftningen i 1790’erne.

Møllegården lå på toppen

Markerne på den anden side af markskellet tilhørte Møllegården. Møllegården havde en vejrmølle, hvis historie fortaber sig tilbage til 1600-tallet. Møllen lå, hvor børneinstitutionen Toppen/Troldehaven nu ligger. Altså i nærheden af Holbergskolen. Gården lå nær ved. Endnu minder det gule enfamilieshus ved Holbergsvej om møllen. Det hedder Møllehuset. Alle der bor på et matrikelnummer med 18, bor på Møllegårdens forhenværende jord. Møllegården blev købt af kommunen i 60’erne, idet dog arealet, hvor skolen kom til at ligge, allerede blev købt før Krigen. Sømosevej blev anlagt på Møllegårdens jorde i 1969. Jørgen Mogensen Arkivleder Kilder: Lokalhistorisk Forening: 7 gårde fra Dianalund, Niløse, Skellebjerg og Tersløse, 2017 Jørgen Mogensen: Dianalund kommune 1966-2006, 2016 Jørgen Mogensen: Før og Nu, Dianalunds udvikling de sidste 40 år, 2011    

Overordnet set sætter vi pris på ønsket om at støtte op om FN’s verdensmål, og finder det er en ny og interessant tilgang til ”vision og planstrategien”.  Når det er sagt ser vi dog en udfordring i forhold til at gøre indholdet af de enkelte mål tilpas konkrete til at passe ind i en helt almindelig hverdag for en borger i Sorø kommune. I forhold til de 4 overordnede temaer har vi følgende input og kommentarer fra Dianalund og DUR.

Tema 1: Det gode hverdagsliv med sundhed og trivsel for alle

”Hverdagen skal fungere, og den skal fungere godt” – med dette mener vi også man bør inkludere en velfungerende og velforgrenet kollektiv trafik, som tillader borgere i alle aldre at komme hurtigt og effektivt frem til uddannelse, indkøb, sundhedscentre osv. ”Vi vil forebygge, og vi ved, at tidlig indsats betaler sig” – her er vi især optaget af at sikre alle børn og unge et værdigt og udbytterigt skoleforløb, hvor de mødes på det niveau de er og får de bedste muligheder for at udvikle sig og vokse med opgaverne. Et andet emne i forhold til tidlig indsats er vores folkeskole, som vi er stolte af i Dianalund. Her ønsker vi et større fokus på at denne også tager sig pæn og tidssvarende ud ved at vedligeholde bygningsmassen i tide og ikke som nu hvor efterslæbet på dette område er uforholdsmæssigt stort. Vi ønsker at vores skole skal være førstevalget for byens og oplandets borgere fremfor de private tilbud. Vi savner svar på hvornår kan vi forvente at det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på især vores folkeskole vil være indhentet?

Tema 2: Levende byer og lokalsamfund – med natur, kultur og historie

Som Sorø kommunes Center by ønsker vi i Dianalund stadig en høj grad af medindflydelse på de emner og områder som berører vores hverdag og muligheder. Første runde af helhedsplaner er godt på vej, men vi ser gerne at dette følges op af nye muligheder for yderligere borgernær udvikling i Dianalund og opland allerede i tidsrammen for denne vision og planstrategi. Et vigtigt emne som Centerby er muligheden for at kunne komme ”til og fra” på en effektiv og økonomisk måde. Vi ser gerne at der investeres i yderligere kollektiv trafik, gerne i form af mindre busser, delebiler, telebusser som er vidt forgrenet i forhold til både de mindre lokalsamfund og de større byer i regionen. Et område er muligheden for at kunne komme ”til og fra” på cykel. Både i Dianalund by og på indfaldsvejene kunne vi ønske os et større fokus på sikre cykelveje både for store og små cyklister. Vi mener ikke Dianalund er færdig med at vokse og ser oplagte muligheder for at fokusere bosætningsindsatsen på vores område også og ikke kun i hovedbyen. Det ligger os meget på sinde ikke at centralisere alle offentlige og kulturelle institutioner i hovedbyen, vi mener der er plads til og behov for at også yderområderne tilgodeses, eksempelvis borgerservice i form af en udekørende funktion som servicerer forskellige byområder på skift hen over ugen. Vi savner konkrete handlingsplaner på både cykelstier og fremtidige planer for offentlig transport. Vi kan være bekymrede for om fokus i alt for høj grad flyttes til hovedbyen Sorø og at de mindre omkringliggende samfund glemmes i denne proces. Omkring FN’s verdensmål nr. 13 ”Klimaindsats”, nr. 7 ”Bæredygtig energi” og nr. 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”, ser vi ikke Sorø kommune gå forrest med denne vision og planstrategi. Det er svært at afkode hvorledes der i praksis støttes op om disse mål. Vi kunne ønske os et øget fokus på ”grønne løsninger” når dele af den kommunale bygningsmasse står for større renovering og ombygning. Til eksempel kunne tagkonstruktionen på Holbergskolen med fordel udstyres med solcellepaneler til både opvarmning af vand og produktion af elektricitet. Vi savner svar på hvad Sorø Kommunes klimahandlingsplan er med et konkret og bindende mål om CO2-udledning.  Hvad er klimatilpasningsplanen for Sorø Kommune, der skal forebygge mod oversvømmelser og skader ved fremtidige skybrud? Hvilke planer er der for udpegning af arealer til placering af nye store vindmøller?

Tema 3: Viden og vækst – arbejde og uddannelse til alle

”Det handler om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring” – vi ønsker at alle uanset bopæl skal have mulighed for at deltage i en uddannelse. Et vigtigt element i dette for os er en effektiv offentlig transport som matcher de omkringliggende uddannelsesinstitutioner i forhold til mødetider og endt skoledag. I forhold til pendlere ind til byens virksomheder ser vi det også essentielt at der er en velfungerende og vidtforgrenet offentlig transport. Hvor er den nytænkte og innovative plan for den kollektive trafik i kommunen, der skaber et kvalificeret og effektivt modsvar til den overvældende individuelle trafik og herved reducerer CO2-aftrykket fra trafikken?

Tema 4: Erhverv, infrastruktur, innovation og teknologi (besvaret af E-DUR)

Vi anerkender og roser Sorø kommune for også at have fokus på FN´s Verdensmål, der omhandler erhverv. Bæredygtighed og innovation går hånd i hånd med arbejdspladser og fremkommelighed til disse. Vi har mange mindre virksomheder i Dianalund og en lang række af disse er pendlere mod de større byer. Derfor ser vi infrastruktur og bosætning til og for vores medarbejdere, som en udfordring der bør tages hånd om og investeres i. Vi kunne ønske en bedre sammenhængende kommune, hvor offentlig transport er bedre organiseret, således at folk ikke nødvendigvis behøver at have bil, som er tilfældet nu, og dermed undgår udledning fra disse. En samlet plan for og bedre struktur på cykelstiområdet ville også hjælpe dette. Det er vigtigt for os at man kan tiltrække medarbejdere lokalt, hvilket på kort sigt tilsiger en større investering i udstykninger, som igen kan nedbringe transporttid og dermed udledning. Samtidigt ville dette medvirke til en øget bosætning. Vi ser gerne nye boligområder hvor man tænker bæredygtighed ind, eksempelvis med fokus på solceller, permeable belægninger, lokal afledning af regnvand, solcelleteknologi og lignende med respekt for at kommunen er en skovrig og grøn kommune. Et eksempel på dette kunne være udstykningerne på Frederiksberg. Større bredbåndsdækning og bedre tele infrastruktur er essentielt i Dianalund og omegnsbyerne, hvis man vil tiltrække nye borgere, og have adgang til at kunne arbejde hjemmefra. I Dianalunds største erhvervsudstykning Industri Vest er der eksempelvis fortsat kun mulighed for en gammel TDC tele ledning via væg. Der er i Industri Vest 65.000 m2 til rådighed for nye og kommende virksomheder og vi savner at der reklameres mere og gøres mere for at få udbygget området (flere virksomheder, bedre bosætning, kortere på arbejde – mindre udledning). Hvis vi skal tiltrække større og mere teknologiske virksomheder, eller blot udbygge eksisterende virksomheders muligheder, er det essentielt at der investeres i ovenstående. Vi anbefaler Sorø kommune at man i forbindelse med verdensmålene har en løbende dialog og kontakt til både erhvervet, men også til disses brancheorganisationer, da mange ”detail” løsninger kommer herfra. I takt med at lovgivning på bl.a. miljøområdet ændres, tilrettes de enkeltes virksomheders adfærd sig ligeledes - oftest via anbefalinger og mindstekrav fra brancheorganisationer. Der er allerede en række krav til virksomheder og ikke mindst kommuners leverandører som sigter mod disse mål. Et øget samarbejde på tværs af organisationerne, samt en insisteren på at gå forrest kan rykke noget. Som indledt anerkender vi Sorø kommunes ønske om at være en del af verdensmålene, og ikke mindst i aktivt at arbejde med dem. Det er vores håb at man arbejder mod den ”hele” kommune, hvor bæredygtighed er og bliver en fælles sag for både de der udleder, og de der benytter udledere. I sidste ende er vi alle udledere, og derfor er det bare med at komme i gang. På vegne af E-DUR Henrik Henriksen   Indsendt på vegne af Dianalund Udviklings Råd, DUR Henriette Fosgerau Formand for DUR

Høringssvar til Sorø Kommunes prioriteringskatalog til budgetforslag 2019

Hermed fremsendes på vegne af alle indbyggere i Dianalund høringssvar fra Dianalund Udviklingsråd. Vi har gennemlæst prioriteringskataloget og har i den forbindelse flere punkter hvori vi ønsker af politikere at der vurderes grundigt på omfanget og konsekvenserne af besparelsen.

Punkt 16 og 17: ”Lukning af 2 kunstgræsbaner i frostvejr” samt ”Ingen snerydning på kunstgræsbaner”

Dianalund indviede i efteråret 2017 vores nye kunstgræsbane, som i forbindelse med helhedsplanen for byen blev til virkelighed efter en fantastisk opbakning i form af sponsorater fra både lokale erhvervsdrivende og foreninger samt private i byen. Derudover er der i banen tilskud på 1 mill. Fra Sorø Kommune, tilskud fra både Stenlille og Ruds Vedby fodboldforeninger samt flere fonde. Kunstgræsbanen var hårdt tiltrængt da vores halkapacitet i byen ikke er stor nok til at fodbolden kan få den haltid der hen over vinteren behøves. Dette var primus motor for hele arbejdet med at skaffe midler og etablere den nye kunstgræsbane. Med de 2 ovenstående forslag forsvinder hele ideen med at etablere kunstgræsbaner i kommunen. Hvis ikke kunstgræsbanerne skal holdes spilbare henover vinteren, kunne man i stedet have sparet mange penge og kræfter og i stedet etableret en almindelig græsbane. De mange lokale midler og frivillige kræfter der er brugt gennem helhedsplans arbejdet for kunstgræsbanen i Dianalund mister sin berettigelse, hvis ikke selve ideén med den opretholdes. Vi vil fra DUR kraftigt anbefale at dette incitament ikke fratages al det frivillige arbejde der ydes, og at kunstgræsbanerne i kommunen bibeholdes til det formål de er etableret.

Punkt 23: ”Ơndringer til bygningsdrift”

Dette punkt er i prioriteringskataloget uspecificeret og derved svært at vurdere omfanget af. Vi vil dog påpege at der på blandt andet Holbergskolen i Dianalund er et stort efterslæb med hensyn til vedligeholdelse af bygningerne, og vi derfor ikke ser mulighed for at beskære blandt andet dette område.

Punkt 24 og 25: ”Ophør af aftenafgange på linje 425 Sorø st. – Stenlille st.” samt ”Ophør af afgange over Dianalund på linje 420 Slagelse st. – Holbæk st.”

Forringelser af busdriften på de to ruter 425 samt 420 vil blandt andre ramme de uddannelsessøgende unge. Man har fra Sorø kommunes side valgt at samle 10. klassecenter samt flere aktiviteter og fritidstilbud til denne aldersklasse i Sorø by. Ved at bespare en eller flere af rute 425´s afgange, afholder man de unge i at deltage i de sociale og faglige aktiviteter. Her ønsker vi at Sorø kommune overvejer hvor disse unge ellers kan beskæftiges og deltage i sociale aktiviteter. Ved at bespare en eller flere af rute 420´s afgange rammer man de unge som går på de videregående uddannelser i Slagelse. Her risikerer vi at miste unge såvel som hele familier, der på baggrund af den forringede offentlige transport vil fraflytte byen. Hertil opfordrer vi fra DUR til at der også skal tages højde for Regionens besparelser på området for offentlig transport. Her er der forslag til både at skære i afgange for rute 570 samt halvere afgange på Høng-Tølløse banen. Hvis både Sorø kommunes og Regionens besparelser bliver til virkelighed, vil pendlingsmulighederne blive forringet, og Dianalund og de omkringliggende landsbyers indbyggere blive kraftigt afsondret fra de nærliggende store byer med videregående uddannelser samt kommunekontoret.

Punkt 80 og 81: ”Omfartsvej og cykelsti ved Tersløse”

Det er forståeligt at anlægsarbejder vil blive prioriteret i forbindelse med besparelser. I dette konkrete tilfælde udskydes den ellers budgetterede og længe ønskede omfartsvej. Dette er dog konstateret med stor ærgrelse, da der hermed er skabt betydelig risiko for at projektet ikke blot udskydes men helt droppes. Vi mener dog i Dianalund Udviklingsråd at den trafikale sikkerhed under alle omstændigheder bør sættes højt, og at Sorø kommune derfor i stedet og som minimum bør garantere at cykelstien fastholdes, således at der hurtigst muligt skabes forbindelse mellem cykelstien ved Bromme og cykelstien på Per Degns vej og Holbergsvej og derved også en sikker skolevej for mange børn.

Div. Punkter vedr. skole samt pasningsområdet

Prioriteringskataloget kommer med utrolig mange bud på besparelser på både skole samt pasningsområdet. Herunder kan blandt andet nævnes følgende punkter:

Pkt. 29: Reduceret åbningstid, pkt. 30: sampasning, pkt. 31: Lukkeuger i sommerferien, pkt. 36: tidlig overgang til børnehave, pkt. 37: nedsat normering for børnehavebørn samt pkt. 38: Områdeledelse for folkeskolen.

Alle ovenstående punkter er tydelige forringelser på kommunens service til de mange børnefamilier som vælger at tilflytte eller bo heri. Vi i Dianalund Udviklingsråd ønsker en øget tilflytning til byen, men vi er meget bevidste om at ud over beliggenhed er disse punkter meget væsentlige for børnefamiliers valg af bosted. Vi opfordrer til at man i Sorø kommune overvejer hvilken profil man ønsker for kommunen, da disse prioriteringer virker i strid med tidligere fremsagte ønsker. Ift. Områdeledelse ønsker vi i Dianalund Udviklingsråd at en sådan beslutning ikke udelukkende tages på baggrund af et besparingsønske, men med en fyldestgørende 360 graders undersøgelse af virkningerne af en sådan ændring. Her er det muligt for Sorø Kommune at evaluere omlægningen til områdeledelse på pasningsområdet, og spørge ind til fordele og ulemper hos alle interessenter. Dog er vi skeptiske i forhold til selve områdeledelse, da dette er i modstrid med nærhedsprincippet og kan bidrage til en endnu større flytning fra folkeskolen til private skoler end vi allerede nu oplever.

Det blev en festforestilling, præcis som lovet, da Clemens og Patrick Berdoni viste os rundt i en verden af artister. Der var både astronauter, hunde, fantastiske trapezkunstnere, heste og selvfølgelig klovnen Jimmi Folco der trak publikummer op i manegen. Det hele blev holdt sammen af eventyret om jagten på pauseklovnens tabte glædestårer. Historien blev fortalt med en blanding af sang, klovneri og poesi.

Elefanter for sidste gang

Det var med stort vemod at elefanterne fik lov at optræde for måske allersidste gang, eftersom det var Cirkus Arenas sidste forestilling i denne sæson. Det blev langstrakt stående applaus efter forestillingen. [gallery link="file" ids="13511,13516,13514,13506,13519,13503,13504,13505,13521,13517,13510,13520,13513,13502,13512,13509,13508,13515"]

Sorø Kommune har indgået en aftale med firmaet Microbes, om at benytte bakterier (mikroorganismer) til at få et renere miljø i 10 af kommunens gadekær.

Aftalen omfatter følgende gadekær samt to i hhv. Brandsmark og Stenlille - i alt ca. 12.000 m2 søflade:

- Alsted og Kirke Fjenneslev
- Bjernede og Slaglille
- Lynge Vest
- Niløse
- Skellebjerg
- Tersløse Syd 

Inspirationen kom fra indslag på DR og TV2 her i august, samt de gode erfaringer opnået i Århus Kommune og Hovedstadens Forsyningsselskab.

Det hele er gået stærkt fra der først var besøg af Microbes i forrige uge til indgåelse af kontrakt og 1. udspredning sidste tirsdag. Det skyldes at effekten gerne skal opnås allerede i 2018.

Mindre bundslam, lugt og alger

Målet er en miljøforbedring i form af mindre bundslam og fjernelse af lugt og alger uden at forstyrre søens dyr og planter som ved en traditionel oprensning.

Og så koster det væsentligt mindre at få bakterier til at gøre arbejdet.

Til eksempel havde kommunen indhentet tilbud på oprensning af gadekæret i Tersløse syd. Slammet er forurenet med olie-forbindelser, og det ville koste omkring 230.000 kr. at få oprenset søen og sende slammet til jordrens/deponi. I stedet for vil en tilsætning af naturligt forekomne bakterier nu omsætte de organiske oliestoffer.

Forbedringer i de 10 gadekær opnås ved udspredning af bakterier i hhv. 7 uger her i 2018 og en kampagne på 10 uger henover sommeren 2019. Udgift i alt 200.000 kr.

Bakterierne er naturligt forekomne i naturen og helt uskadelige for dyr og mennesker. Meget mere info og dokumentation kan findes på Microbes.dk

Artikelbillede: http://www.kirkefotos.dk/_Landsdele/Sjaelland/Tersloese-Kirke/Store/21.html

Finansminister Kristian Jensen indledte mødet med en rask opfordring til alle til at smøge ærmerne op. Dette gælder både borgere, virksomheder og kommune, som sammen bør kaste sig ind i en fælles indsats for at virkeliggøre FN’s verdensmål. Målene er en ambitiøs, global plan om at skabe en bedre verden. Ministeren afsluttede med; – Ingen kan alt, alle kan noget – og sammen kan vi det mest utrolige.

Borgmester Gert Jørgensen takker for det store engagement.

– Det var overordentlig positivt, at så mange havde lyst til at bruge en aften på at fordybe sig i byrådets vision og FN’s verdensmål. Der er ingen tvivl om, at byrådet med koblingen til FN’s verdensmål rammer ned i noget, som interesserer mange mennesker, og som mange – både borgere, virksomheder og foreninger – har lyst til at være en del af. Det lover rigtig godt for arbejdet med at realisere visionen og samarbejde om de mange tiltag, der skal sættes i søen i samspil med borgere og virksomheder.

Livlig debat

Også den efterfølgende debat om byrådets vision var gennemsyret af viljen til at samarbejde om at skabe muligheder.

Landsbyerne og de mindre lokalsamfund blev fremhævet som steder, hvor mennesker trives i mindre, men stærke fællesskaber. Mange påpegede, at det er afgørende at der bliver etableret mødesteder, hvor det store engagement hos borgere, pårørende og foreninger kan udfolde sig.

En velfungerende infrastruktur – både digital og fysisk i form af både cykelstier og innovative trafikløsninger – blev understreget. Derudover blev vigtigheden af en stærk og rummelig folkeskole også pointeret.

De mange input fra borgermødet bliver nu bragt videre i byrådets arbejde med vision og planstrategien frem mod den endelige vedtagelse den 21. november.