fyraftensforedrag i forbindelse med udstillingen: “Alle Tiders Ungdom”

Lokalarkivet og Lokalhistorisk Forening har fået to personligheder til at komme og holde fyraftensforedrag i forbindelse med udstillingen: "Alle Tiders Ungdom", som kan ses i lokalarkivets lokaler i Dianalund Borgerhus.
Alle tiders ungdom - Foredragsholder Poul Erik Petersen
Poul Erik Petersen - "Den Røde Maler"
Poul Erik Pedersen har været formand for Socialdemokratiet i Dianalund og formand for Dianalund Borgerforening. Han er født i Klokkerskov, stod i lærer hos malermester Brøndum på Danasvej og arrangerede dameture til Slagelse. Men hvad fik han ellers sin ungdom til at gå med? Det løfter han noget af sløret for torsdag den 9. februar
 
Alle tiders ungdom - Foredragsholder Ernst hansen
Ernst Hansen, sælger og formand for Venstre i Dianalund
Ernst Hansen har været sælger hos Bromme Korn, formand for Venstre i Dianalund, kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Sønderjysk Forening. Han var teenager i 40’erne, og boede på gården Singerholm. Han vandt en levende gås, som han transporterede hjem på cykel engang han var ude at kigge efter piger. Men hvad fik han ellers tiden til at gå med? Det fortæller han om den 16. februar   Begge arrangementer finder sted i Lokalarkivet, Sømosevej 44 i Dianalund kl. 16-17. Det er gratis at deltage, og man er velkommen til at supplere med egne oplevelser undervejs. Vi glæder os til at se dig! Lokalhistorisk Forening og Lokalarkivet Jørgen Mogensen

Sodavandsdisco i Tersløse Sognegård for DFUS

Der er høj musik med de seneste hits. Et fedt lysshow med røgmaskine. Masser af mennesker der maser sig forbi hinanden. Og der er masser af sodavand, slik, chips og toast. Det starter kl 18.30, hvor de første 20 børn allerede står i kø for at komme ind, herefter går det stærkt med at få sagt farvel, de voksne vil dog gerne lige være sikre på at der bliver sagt ordentligt farvel, og evt. skrevet tlf nummer på armen, også selvom det for nogen nærmest mærkes som at få lavet en tatovering at få skrevet på sig med kuglepen. Slikboden er åben men det er ligesom om der lige skal ses an, man skal jo også ankomme og se hvem der ellers kommer. Musikken brøler derudaf, og starten på salget af slik og chips er gået. Mange er klædt på til fest, med højt eller farvet hår.
Sognemedhjælperen holder en lille tale
Kl 8 præcis bliver musikken stoppet og lyset i sognegårdens mødesal bliver tændt. Nu skal Annette Olsen som er sognemedhjælper i Tersløse Sogn, fortælle om hvor vigtigt lyset er her i den mørke tid. Det er netop derfor der holdes Kyndelmisse, som er en "Kandelabre messe", eller med andre ord en lysfest der fejres i kirken den 2. februar. Den holdes i anledningen af at halvdelen af den mørke tid er overstået. Herefter var der mulighed for at hente en pose med et fyrfadslys som kunne tændes og sættes op på den lille gårdsplads udenfor Tersløse Sognegård.
Dans og musik til den bitre ende
Herefter stod den igen på masser af musik og dans, og mange blev lige til den bitre ende. Men da klokken blev ti, var det slut for denne gang, og alle der blev spurgt fortalte det havde været en god aften, men at det nu skulle blive rart at komme hjem i seng.
DFUS og de frivillige
De frivillige fra aftenen skulle også hilse og sige tak for en hyggelig aften med en masse skønne unger, og de glæder sig allerede til næste gang den 24. februar hvor det går løs igen. Se i øvrigt mere om alle aftenerne her: Sodavandsdisco i Tersløse Sognegård Det er DFUS, Dianalund Fodbold Ungdoms Støtteforening, der står bag sodavandsdisco, og al overskuddet går direkte til Ungdomsfodbolden i Dianalund. Du kan læse mere om DFUS lige her [gallery link="file" ids="6395,6390,6389,6392,6396,6394"]

Den årlige kanalomlægning bliver den 7. februar

Den 7. februar foretager YouSee den årlige kanalopdatering. Der vil forekomme afbrydelse i både tv og bredbånd mellem kl. 1.00 og 9.00. Med kanalomlægningen kommer alle 6 DR-kanaler i HD-kvalitet og billedkvaliteten på de 26 mest sete tv-kanaler bliver øget. For at give denne højere billedkvalitet ændres startfrekvensen til 450 MHz. Hvis I oplever sort skærm efter omlægningen er det fordi, tv´et ikke har indlæst den nye frekvens automatisk. I skal i så fald selv foretage ændringen og genindlæse kanalerne.

Netværksmøde i E-DUR med erhvervsadvokat og mjød-smagning

Netværksmødet indledtes med at præsenterer den nye vision for E-DUR: Visionen er et fællesskab hvor de lokale erhvervsdrivende, gennem relationer og samlede kræfter, bidrager til at udvikle og sikre at Dianalund forbliver attraktiv for både private og erhverv. Missionen er at udvikle og synliggøre Dianalunds kvaliteter samt udvise reel styrke og sammenhold.
Oplæg om juridiske fokusområder
Jens Iversen fra Advodan i SlagelseAdvokat Jens Iversen fra Advodan i Slagelse var inviteret til at fortælle om juridiske fokusområder for en erhvervsdrivende. Han indledte med at fortælle lidt om de forskellige selskabstyper der findes fra enkeltmands over iværksætter til ApS og A/S. Jens kom ind på en historie fra det virkelige liv om en ung mand der ville starte egen virksomhed som beslagsmed. Manden havde selv forestillet sig at starte ud med en iværksætter virksomhed. Hertil havde Jens Iversen indvendt og anbefalet at starte et ApS. Der opnås større respekt for virksomheden, både fra virksomhedsejeren og omverdenen. Virksomhedsøkonomi og privat økonomi bliver helt adskilt, samtidig er regnskabet for virksomheden offentligt tilgængeligt, hvilket igen forpligter.
Analyser din virksomhed, og husk forsikringer
Oplægget fortsætter med en anbefaling af at der foretages en SWOT analyse af ens virksomhed. Det betyder at man kigger på, hvad ens stærke og svage sidder er, samt hvilke muligheder og trusler man står overfor. Dette er med til at give et rigtig godt billede af ens virksomhed. Hvis man er flere om at drive virksomheden er det en god ide at få skrevet en ejer aftale. På den måde kan man skilles i mindelighed, hvis der skulle opstå uenigheder. Det er samtidig vigtigt at få tegnet forsikring, specielt i forhold til uheld, sygdom eller dødsfald. Hvis man vil være god ved sine efterladte skal man skrive testamente, igen så der ikke er tvivl om hvad der tilfalder hvem, det særligt vigtigt hvis man ikke er gift. Jens Iversen slutter af med at grunden til man bør gøre sig disse overvejelser, handler om at have det godt nede i maven.
Mjød smagning fra Petersen & sønner
Jørgen Petersen fortæller om MjødEfter oplægget kom Jørgen Petersen fra Mjød-bryggeriet Petersen & Sønner, og præsenterede deres foreløbigt fire forskellige Mjød bryg. Han fortalte om at mjød er brygget på honning, og det tager et helt år, at fremstille en brygning. Mjød menes at være den ældste form for alkohol, og har sandsynligvis været udbredt over det meste af verden. Så det er en stereotyp opfattelse, at mjød kun var noget vikingerne drak af bøffelhorn inden de drog på plyndringstogter.  Bryggeriet er kommet rigtig godt fra start. De har nemlig vundet intet mindre end 3 bronze, 2 sølv og en guldmedalje til diverse store mjød konkurrencer i USA og Europa. Deres fire varianter af mjød er krydret meget individuelt, og det kunne tydeligt smages. F.eks. var den ene af dem krydret med blandt andet præcis 30 sorte peberkorn til et helt egetræsfad. Mere skal der ikke til at give det en lidt skarp kant.

FM-signalet lukker hos antenneforeningen

FM-signalet i kabelstikket slukkes den 7. februar 2017 i Dianalund. Det betyder, at radio skal høres på en anden måde. Hvis du er medlem af Dianalund Antenneforening kan du få udleveret en FM-stueantenne uden beregning ved at henvende dig til formanden på Norgesvej 16. Du kan også vælge at anskaffe en DAB-radio. I bestyrelsen synes vi, at “det er genialt at handle lokalt”, derfor har vi lavet en aftale med Diana Radio om, at de sælger DAB-radio med 20% rabat til antenneforeningens medlemmer ! Du kan stadig finde alle landsdækkende radiokanaler på dit tv på programplads 701 og opefter.
Hvorfor lukkes signalet
Der lukkes for FM-signalet for at gøre plads til bredbåndhastigheder på kabel-tv-nettet, der modsvarer de fremtidige krav til stadigt højere hastigheder på internettet. FM signalet vil indenfor ganske få år blive udfaset og lukket helt ned. Det digitale DAB-format ændres i løbet af 2017 til DAB+, der giver plads til endnu flere danske radiokanaler. De fleste DAB radioer der sælges i dag understøtter også DAB+. Men spørg gerne i Diana Radio. Der vil i løbet af foråret 2017 blive iværksat en offentlig informationskampagne, om overgangen til digital radio.

Den russiske butik i Dianalund Centeret

Der kommer stadig flere og flere butikker med mange forskellige specialvarer fra lande som Thailand, Tyrkiet og Grækenland i Danmark. I efteråret åbnede der en arabisk købmand i Dianalund Centeret og nu er der åbnet en købmand med blandt andet Lettiske, Litauiske, Russiske og Ukrainske varer, ligeledes i Dianalund Centeret. Butikken åbnede i slutningen af december, og vil efter planen langsomt udvide deres sortiment, så de også breder sig ud i forlokalet af butikken der ligger ved siden af blomsterforretningen Ukrudten, og med Puls Fitness skråt overfor.
Dianalund ligger lige i midten
Indehaveren har allerede en butik i Vejle, men på sjælland skal man helt til Høje Taastrup, for at finde en forretning med lignende udvalg. Derfor faldt valget på Dianalund, da byen ligger midt imellem Slagelse og Holbæk, hvor der i følge personalet bor mange mennesker fra Ukraine og Tjetjenien. Personalet fortæller de er blevet taget rigtig godt i mod i byen, med mange handlende, der syntes det er spændende varer. De fortæller ligeledes at alle  har været meget søde og hjælpsomme i forbindelse med åbningen af købmandsbutikken.
Lidt af udvalget i den russiske butik
[gallery ids="6330,6331,6332,6333,6334"]    

Tilbud til piger mellem 14 og 18 med personlige udfordringer

Et nyt samarbejde mellem Sorø kommune og de praktiserende læger skal hjælpe unge piger mellem 14 og 18 år, der går med personlige udfordringer. Dette kan handle om selvværd, relationer til venner og familie eller forventninger til sig selv eller fra andre.

Hvad er tilbuddet PigeLiv
Tilbuddet er for unge piger mellem 14 og 18 år i Sorø Kommune, der føler sig ensomme, har lavt selvværd og føler, at de ikke kan leve op til de krav, de selv og andre sætter. Tilbuddet forløber over 10 uger med en ugentlig mødegang á 1,5 - 2 timer. Tilbuddet starter den 27. februar og vil blive afholdt på Rådhusvej 17, 1. sal i Sorø By. For tilmelding og yderligere information kontakt Pia Knudsen, konsulent i Sundhedscentret i Sorø Kommune på tlf. 57 87 71 63 eller 21 55 61 17 eller på mail: sundhedskonsulenter@soroe.dk Læs mere: Facebookgruppen (PigeLiv Sorø)
Tilbuddet vil forsøge at hjælpe piger der lever et ellers stille men presset og svært liv. Pigerne kan mødes ugentligt i trygge rammer med andre der har de samme udfordringer. Hermed skabes en tryg base, hvor det er i orden at tale om sine problemer. Det handler om at opnå større selvværd og få skabt et netværk.
Mødes en gang ugentligt

Igennem mindfullness og samtaler omkring bordet, vil disse unge få muligheden for at lærer flere sider af sig selv bedre at kende. Tilbuddet er i første omgang udelukkende rettet mod piger. I Danmark er antallet af piger, der ofte eller meget ofte føler sig stressede og nervøse, steget fra med 26 procent fra 2010-2015. Det viser en rapport fra Vidensråd og Forebyggelse.

Line Gisselmann praktiserende læge og formand for praktiserende læger i Sorø Kommune udtaler:
"Jeg tror, der sidder mange piger i hver klasse, der vil have glæde af tilbuddet. Det gælder også dygtige og ellers velfungerende piger, der simpelthen mister fodfæstet. Jeg kan forstå på de piger, jeg møder, at man skal kunne mange ting som teenager i dag. Man skal f eks. være god i skolen, være en god veninde, se lækker ud og følge med på de sociale medier. Det lægger et pres på pigerne, og de bliver isolerede og triste. Med det nye tilbud kan pigerne "fanges" tidligt i forløbet og få hjælp til at bygge selvtillid op og få højere selvværd. De kan hjælpe hinanden og finder ud af, at de ikke er alene."

Ny konkurrence fra DUR

Op til DUR's generalforsamling, har DUR (Dianalund UdviklingsRåd) startet en ny konkurrence, for alle der har betalt for et medlemskab til 2017. Hvis du er den heldige vinder, er det en timeløn med et af E-DUR's medlemmer der står på højkant.
E-DUR medlemmer der deltager
Listen over medlemmer af E-DUR du kan vælge imellem, vil løbende blive opdateret på facebook og her på dianalund.dk.
Bliv medlem af DUR
Dianalund UdviklingsRåd arbejder for at Dianalund kan blive ved at udvikle sig, og blive en endnu bedre by at leve og bo i. DURs mission er at gøre Dianalund til en attraktiv by med plads til mere. Du kan læse mere om DUR og deres arbejde på disse sider: DUR, DUR's bestyrelse og bestyrelsesreferater. Du kan ligeledes finde information om den igangværende helhedplan for Dianalund lige her. Hvis du endnu ikke er medlem af DUR kan du melde dig ind lige her:

Der blev undervist i hjerte og lunger på Holbergskolen

[gallery ids="6250,6252,6251,6253,6259,6258,6254,6256,6266,6255,6249,6262"] Efter at Dianalund B&U Kultur fik kendskab til, at læger og lægestuderende tager ud og underviser børn i indskolingen i blandt andet hjerte og lunger, kontaktede de Holbergskolen. Skolen mente det var oplagt, at få Børneliv ud og undervise indskolingen i forlængelse af den naturvidenskabelig emneuge der var i efteråret om hjertet og hjernen. I dag kom der en læge og en medicinstuderende fra www.børneliv.org, som ikke blot underviste i hvordan hjerte og lunge fungerer. Der blev også undervist i og fortalt om hvorfor det er vigtig at leve sundt og dyrke motion.
To patienter
De havde taget to patienter med, som børnene skulle hjælpe lægen med at kalde frem en efter en. Først kom patienten der spiste tre kanelsnegle til morgenmad og cheeseburger og pommesfritter til frokost, samt røg en masse cigaretter - børnene viste tydeligvis hvorfor hun var blevet syg. Den anden patient var en passioneret cyklist, som havde svært ved at trække vejret. Hun skulle selvfølgelig have noget astmamedicin, så hun kunne komme til at trampe i pedalerne igen. Så blev en af drengene inviteret op så placering af hjerte og lunger kunne tegnes på hans krop, herefter en model af kroppens organer blev vist frem og forklaret. Børnene fik nu udleveret stetoskoper så de kunne lytte til i hinandens hjerter før og efter de havde løbet rundt.
Rigtige organer
Inden de rigtige organer fra en gris blev trukket op af posen, fortalte de to læger børnene at de gerne de første 20 sekunder måtte sige "ADR", herefter skulle de være stille og syntes det var spændende. Det var et helt sæt bestående af tunge, spiserør, luftrør, mavesæk, lunger, hjerte, lever og nyre. Der blev vist hvordan først tungen hjælper til med at få maden ned i spiserøret, og fortalt at spiserøret tilpasser sig den mad der skal synkes, så hvis man synker en frikadelle uden at tygge den, bliver spiserøret meget stort. Der blev også fortalt om nyrene der laver tis, og at børnene meget gerne senere måtte lugte til nyrene som nemlig lugter af tis. Da det er svært at forestille sig hvordan lungerne ser ud, når de er fyldt med luft, pustede de to læger lungerne op med et sugerør, så børnene kunne få et rigtig godt indtryk af hvordan lungerne arbejder når de fyldes med luft. Se video her under. https://youtu.be/PzGh5HH7C4c https://youtu.be/HMdNn_wx4fg Til sidst var der selvfølgelig mulighed for at alle børn, og voksne for den sags skyld, kunne komme og og røre, og ikke mindst lugte til organerne. Og ja, den er god nok, nyrerne lugter her kom igen højlydte "ADR". Der er undervisning igen i starten af marts for 2. og 3. klasserne, efter undervisning af eleverne vil lægerne undervise pædagoger og lærer i "førstehjælp på legepladsen". Det var meget vigtigt for organisationen at få lov til at undervise de voksne på skolen, "så de undgår at møde så mange børn på deres arbejde" som de udtalte da Dianalund B&U Kultur hendvendte sig. Mette Nielsen som er indskolingsleder takkede naturligvis ja til dette tilbud. En fantastisk formiddag med stor læring og underholdning for børn og ikke mindst voksne. (Der blev i hvert fald trukket på smilebåndet, da en af 0. klasses eleverne foreslog, at det kunne være en and der var inden i kroppen på astma patienten. Lægen havde spurgt til hvad den sjove lyd lungerne, man kunne høre i stetoskopet, kunne være.)

Christian Bjerre Høst interviewes om busruterne

Christian Bjerre Høst interviewes af TV-Øst i forbindelse med den beslutning der blev taget på et trafikudvalgsmøde i borgerrepræsentationen i Sorø kommune den 10. Januar. Du kan læse en kort sammenfatning her: Mulighed for god nyhed om busruterne i byen Interviewet blandt andet Christian Høst og selve indslaget fra tv-øst finder du her: http://www.tveast.dk/artikel/region-nedlaegger-busruter-nu-maa-kommunen-selv-betale
Indlæg på Facebook
Christian Bjerre Høst har i den forbindelse skrevet et indlæg på facebook med flere kommentarer fra blandt andet Gert Jørgensen, Borgmester i Sorø kommune. Du kan læse hele indlægget og tråden her: https://www.facebook.com/groups/34835856274/permalink/10154312761461275/