Måned: november 2016
Torvet i Dianalund har en glitrende fremtid!!
Torvet med den gode service
Flere steder ser vi butikscentre klare sig dårligt: Butikker lukker og dør - og lokalerne står tomme. Hvorfor vil det gå anderledes i Dianalund? Svaret er enkelt: Det vil det fordi ingen andre butikscentre har så god service som Torvet i Dianalund. Ingen andre butikscentre har så dygtige butiksejere og servicemindede medarbejdere. Ingen andre butikscentre har samlet set så gode priser. Torvet er på alle måder det væsentligste aktiv for Dianalund og omegn. Der er mange andre aktiver, men ikke så betydningsfulde som Torvet. Hvordan kan vi helt uden tøven være sikre på en så glitrende fremtid for Torvet? Det kan vi fordi vi ved, at DU fremover vil handle på Torvet. Med den historie du lige har læst, ved du nemlig med dig selv, at både du og din nabo fremover vil handle lokalt. Sidste gang du kørte udenbys og handlede i en MEGET STOR forretning blev du skuffet. Du fik dårlig service, og da du kom hjem opdagede du, at du kunne have købt de samme varer på Torvet – endda billigere. Det var en dårlig oplevelse, som du ikke gentager lige med det samme. Tro os - vi ved det af erfaring! Vi er derfor ikke i tvivl. Torvet i Dianalund har en formidabel fremtid – bl.a. på grund af DINE nye forbrugsvaner. Og så er der endda en bonus, dit hus vil stige i værdi fordi flere vil bo i Dianalund. Måske tror du ikke, at du gør en forskel – men det gør du! Er det ikke fantastisk? Det synes vi. bf/fb (bedre forhold / flere borgere) Bent Frederiksen og Finn BeyerY’s Men´s sælger lotteri julekalender
Y's Mens Club sælger lotteri forklædt som julekalender igen i år. Klubben overlader det dog i stor udstrækning til børn og unge fra spejderkorps, idrætsforeninger og lignende at sælge kalenderne på gaden eller ved dørene mod at få del i overskuddet.
55.000 Julekalendere
Ca. 60.000 kalendere blev solgt i 2014, og giver et nettooverskud på 1,5 millioner kr. på landsplan, i år er der trykt 55.000 ekemplarer. Klubberne og de unge, der sælger, får en god indtægt. Overskuddet fra produktionen deles med en tredjedel til Region Danmark - til brug ved international ekstension i Central- og Østeuropa - og to tredjedele til Y's Men´s Club. Her bruges pengene blandt andet til at støtte det lokale KFUM og KFUK.
Annette Carlsen har også i år tegnet julekalenderen
Siden 2009 er det Annette Carlsen, der har lavet årets julekalender.  Annette har tegnet en kalender med mange landskendte politikere og andre, der er sat i morsomme og højaktuelle situationer.
Kalenderne er lavet som et lotteri, hvor der bag nogle af lågerne gemmer sig en gevinst.ÂÂ
Gevinsterne er gavekort er til butikker i Dianalund Centret på hver 200,-. Derudover er der kontakt pengepræmier på 3 stk. á 5.000,- og 5 stk. á 3.000,-
Overskuddet fra salget bliver opgjort efter jul og fordelt til lokale formål, herunder selvfølgelig spejderne der har været med til at sælge dem.
Kalenderen koster 35,- stykket.
170 fremmødte og 2.283 underskrifter
Det var overvældende med den store opbakning. der var ca. 170 deltagere til mødet.
Jacob, Christian og jeg der havde planlagt aftenen er meget glade og tilfredse med både fremmødet og mødet i det hele taget.
Der var god stemning og dialogen var god hele vejen gennem mødet.
Mange borgere gav tydeligt udtryk for deres utilfredshed med Regionens beslutning. Især at Jens Stenbæk udtrykte at vi "skulle have valgt" mellem toget og busserne, var forsamlingen ikke tilfreds med. Der blev holdt fast i at Dianalund har brug for BÅDE bus og tog.
Jens Stenbæk forsvarer sig
Jens Stenbæk svarede for sig, og havde den positive nyhed, at 420R kører indtil toget igen kører hele vejen til Slagelse. Nu er det planlagt til d. 18. december at skiftet bliver.
Gert Jørgensen udtalte at Sorø kommune arbejder på en løsning der skal sikre at borgerne fortsat kan komme rundt i kommunen når 570 stopper med udgangen af 2017.
Der var opbakning fra flere byrådsmedlemmer til dette og bla. Anne Madsen udtalte at socialdemokraterne i Sorø gerne vil se på den samlede busdrift i kommunen.ÂÂ
Alt i alt en rigtig god aften.
DUR drøfter på bestyrelsesmøde i morgen tirsdag d. 22.11 hvordan vi kan arbejde videre med dette sammen med Christian og andre aktive borgere i Dianalund.ÂÂ
Især i marts og april op mod trafik bestillingen for 2018 vil det være relevant at være aktive i forhold til både region og kommune.
Skrevet af Louise Sjøberg, Formand for DUR
Kirkens Korshær mangler indsamlere
Kære Dianalund Borger
Vi har i Kirkens Korshær vores første landsindsamling, d. 27. i denne måned. Pengene fra indsamlingen går til fattige mennesker i Danmark. D.v.s. til vores herberger og varmestuer.
Vi mangler indsamlere i Dianalund.
Kan og vil I hjælpe os med at finde nogle mennesker der vil deltage i indsamlingen d. 27. kl 10. Vi mødes i vores genbrugshal på Industri Vest.
Med venlig hilsen
Ebbe Fosgerau
Korshærsleder
Dianalund
Du kan kontakte Kirkens Korshær her
Lions Club sælger juletræer ved Dianalund Centret
Lørdag d. 3/12 | kl. 10-14 |
Fredag d. 9/12 | kl. 14-17 |
Lørdag d. 10/12 | kl. 10-14 |
Søndag d.11/12 | kl. 10-14 |
Fredag d. 16/12 | kl. 12-17 |
Lørdag d.17/12 | kl. 10-16 |
Søndag d. 18/12 | kl. 10-16 |
Mandag d. 19/12 | kl. 15-17 |
Tirsdag d. 20/12 | kl. 15-17 |
Onsdag d. 21/12 | kl. 15-17 |
Torsdag d. 22/12 | kl. 15-17 |
Fredag d. 23/12 | kl. 13-17 |
Sorø-Dianalund Y’s Men’s Club klipper gran til granguirlander
Læs mere om Sorø-Dianalund Y's Men's Club
Du kan læse mere om Sorø-Dianalund Y's Men's Club på dianalund.dk eller på deres hjemmeside: http://www.soroe-dianalund.ysmen.dk/Positiv erhvervsudvikling i Dianalund
Er der evidens for en positiv erhvervsudvikling
Er det en påstand der er evidens for? Nej, det er der ikke - til gengæld er der vægtige argumenter for at det kommer til at gå sådan. Det skal vi ganske kort redegøre for:- Dianalund er klar til erhvervsudvikling.
- Borgerne har taget skeen i egen hånd i stedet for at vente på hjælp udefra, som alligevel ikke kommer!
- Borgerne har taget initiativ til at oprette DUR (Dianalund Udviklings Råd) og valgt en række mennesker, som udfører et eksemplarisk stykke arbejde for at fremme lokalområdets interesser og udvikling. Fx tog DUR sidste år initiativ til en borgerundersøgelse om handelsliv, skole, fritidstilbud, infrastruktur etc. Alt sammen med henblik på at skabe positiv udvikling og fremdrift. Vi ved, at undersøgelsen allerede er blevet brugt til at skabe forandring på fx skoleområdet.
- Borgerne er blevet hørt, og der er taget udgangspunkt i deres ønsker. DUR har også taget initiativ til en helhedsplan, som snart sættes i værk med henblik på at skabe bedre rammer for såvel borgerne som de handlende og det øvrige erhvervsliv.
- I den forbindelse er der grund til at nævne E-DUR (Erhverv – Dianalund Udviklings Råd), der som vi har opfattet det, er en styrkelse af DURs virkeområde med særligt fokus på netværk og erhvervsudvikling.
- I E-DUR har en række lokale erhvervsfolk frivilligt stillet sig til rådighed for at fremme erhvervsudviklingen.
Følg med i kampen
Der er med andre ord taget en række initiativer, hvor gode og stærke kræfter arbejder for styrkelse af den lokale udvikling. Det kan godt være, at virkningen af disse initiativer ikke viser sig med det samme. Men de kommer! Dianalunds borgere kunne have sat sig ned og accepteret, at lokalområdet langsomt afviklede sig selv. Men sådan er det ikke – der kæmpes, og kampen vil give bonus! For kort tid siden beskrev vi, hvordan Torvet i den kommende tid vil udvikle sig. Det er sådan set bare at følge med i, hvad der kommer til at ske til foråret. Det samme gælder erhvervsudviklingen. Følg med – se efter - og mest af alt, giv dit bidrag til at tale lokalområdet op. Måske tror du ikke, at din stemme betyder noget, men det gør den! Er det ikke fantastisk – det synes vi! bf/fb, bedre forhold – flere borgere Skrevet af: Bent Frederiksen og Finn Beyer Norgesvej 16 og Godthåbsvej 3 4293 Dianalund Indlægget findes også på facebook: https://www.facebook.com/groups/34835856274/permalink/10154147070516275/Borgermøde om omlægning af busrute
Hvad skal der ske på borgermødet
Politikerne får her mulighed for at begrunde de valg der er taget i forbindelse med trafikomlægningen for 2017. Initiativtager Chrstian Høst vil samtidig overrække de mange underskrifter der er kommet. Der vil blive mulighed for at høre om hvordan Sorø kommune vil arbejde på at imødekomme, de behov borgerne i Dianalund har, for at kunne komme til Sorø og Slagelse. Derudover kan det give fremmødte borgere mulighed for at få forklaring, og måske forståelse for Regionens prioriteringer og spørge ind til dette. Samtidig bliver det muligt at få kendskab til den videre proces og forløbet op til trafikbestillingen for 2018.Alle velkomne, og kom så mange som muligt.
Det skal bemærkes at da mødet er kommet istand med meget kort varsel, har begge politikere andre aftaler som skal passes ind. Derfor kommer Jens Stenbæk ca 19:30 og Gert Jørgensen er nødt til at forlade mødet kl 20:00 Tid: 21. November fra kl 19 Sted: Borgerhuset Dianalund      Sømosevej 44 4293 Dianalund Venlig Hilsen Dianalund Udviklingsråd og Christian HøstMorten Buschmann på Sorø Bibliotek 24. november
Buschmann fortæller om indhentere(agenter), misinformation, efterretningsvirksomhed. Og om, hvor særlig vigtigt efterretningsvæsenet er blevet i en tid, hvor krig har bredt sig til helt nye områder. En tid, hvor russiske agenter er lige så aktive, som under Den Kolde Krig. Buschmann kommer også ind på, hvordan han får idéer til bøgerne, hvilke kilder han bruger, og hvad realistiske plots betyder for hans samtids-thrillere.
Alt sammen krydret med morsomme, tankevækkende anekdoter om hans liv som musiker, journalist og efterretningsnørd.
ÂÂ
Buschmann kort fortalt:
Morten Buschmann har været ansat på Forsvarskommandoen – som jourhavende redaktør - under to krige/missioner – Afghanistan-krigen og piratmissionen ved Afrikas Horn. Har tavshedspligt – derfor spændingsromaner.
Bruger bl.a kilder i Forsvaret, Politiet, Centraladministrationen og politikere.
Bøgerne er ikke tørre efterretnings-tekster med gamle piberygende herrer.
Det er spændingsromaner med politik - og humor og erotik i passende doser.
Tænk efterretnings-Game of Thrones.
ÂÂ
- Jeg lover, at besøget IKKE bliver en lang tung enetale omkring en tung voksdug, griner Morten, og siger om emnerne i sine bøger:
- Jeg tror ikke på konspirationsteorier. Men jeg trækker på de erfaringer, jeg har opnået i mit job i Forsvarskommandoen, i journalistverden og som musiker, fortæller Buschmann, der bor på Frederiksberg.