Hvilken hobby har du?

Den 6. oktober åbner lokalarkivet en udstilling om hobbies. Udstillingen er åbent hver torsdag kl. 13-17. Her vil være en udstilling om foto og fotografiapparater, om brevduer og meget andet.

hobbiesI efterårsferien 20. og 22. oktober kan man se arbejdende stande og udstillinger. Man vil f.eks. kunne se, hvordan en knipling bliver til, hvordan man laver brikvævning, dekopage og 20 andre håndarbejder. Alt foregår i borgerhuset i lokalerne 1,2 og 3. Udenfor er der også aktiviteter, stenhuggere og spejdere og andet, som ikke er faldet helt på plads endnu. På de to dage vil der vil være musik og sang, spillebule, skak og meget andet.

Men hver torsdag er der altså udstilling i Lokalarkivets lokaler, hvor du vil kunne se hobby og husflid som det praktiseres i dag såvel som det blev praktiseret i gamle dage.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Adressen er Sømosevej 44 i Dianalund

Jørgen Mogensen

Arkivleder

Flemming Pade slutter eventen om Dianalund Kommune

Lokalarkivet i Dianalund og Lokalhistorisk forening slutter udstillingen og eventen om Dianalund kommune den 29.9. I den anledning har vi åbent fra kl.10:00 til kl. 17:00. Kl. 15:00 fortæller Flemming Pade om sin tid i kommunalbestyrelsen.flemmingpade1

Flemming Pade er i dag formand for Tersløsegård, bor i Ruds Vedby og er i øvrigt landmåler. Fra 1990 til 2006 sad han i kommunalbestyrelsen i Dianalund for Venstre, idet han dog røg ud i 4 år fra 1998 til 2002. Efter sigende fordi han som formand for Kulturelt Udvalg bestemte, at der ikke måtte ryges til bankospil i Ruds Vedby hallen. Men det og meget andet vil han fortælle mere om den 29. kl. 15:00

Mødet finder sted i Lokalarkivets lokaler, Sømosevej 44, Dianalund. Alle er velkomne.

Udstillingen om Dianalund kommune er indtil nu set af 589 mennesker. 115 har været til foredrag med fhv. borgmester Arne Kristensen og med Jørgen Mogensen i Borgerhuset i Dianalund og i Sognegården i Ruds Vedby, 15 var med til byvandringen i Dianalund og 40 har indtil nu deltaget i vore fyraftensmøder, mens 200 har købt bogen om Dianalund kommune.

Reception for Karen Hansen

Karen Hansen fylder 80 år

karenTorsdag den 22.9. kl. 14-16 fejres Karen Hansen i Lokalarkivet i Dianalund, Sømosevej 44 Karen Hansen har i 12 år været frivillig ved Lokalarkivet for gl. Dianalund kommune. Hun er en ildsjæl med mange ideer til, hvad vi i Lokalarkivet og i Lokalhistorisk Forening kan lave. Samtidig har hun stort kendskab til lokalsamfundet og til hvad andre arkiver samt slægtsforskningsforeninger gør. Hun bliver nu 80 år og det vil Lokalarkivet og Lokalhistorisk forening være med til at fejre. Derfor holder vi en reception for hende på ovennævnte dato. Alle er velkomne. Karen siger, at ønsker man at give hende gaver, vil hun helst have penge til et højskoleophold. Mvh Lokalarkivet og Lokalhistorisk Forening Jørgen Mogensen Arkivleder og Sekretær